Kvalitetskaffe hitter

Under corona-nedlukningen steg salget af high-end kaffemaskiner. Mange kaffeelskere opdagede nemlig, at den gode kop kaffe fra yndlingscafeen også kan laves hjemme. Og er man i tvivl om fremgangsmåden, kan man altid spørge sin lokale barista.

Artiklens øverste billede
Denne artikel er sponsoreret af

Da coronaen rasede, fik mange deres hverdag vendt på hovedet. Man kunne ikke længere traske ned til kaffemaskinen i kantine og hente en frisk kop mokka, når man trængte til en pause, eller mødes med vennerne på en café. Det fik interessen for high-end kaffemaskiner til at stige.

”Da folk ikke kunne drikke kaffe, som de var vant til, oplevede vi, at salget af kaffemaskiner i den højere ende af prisskalaen steg voldsomt. Vores omsætning blev fordoblet fra april til juni 20. Vi fik så travlt, at vi har ansat to nye medarbejdere efter corona’en for at kunne efterkomme den stigende interesse,” siger Christian Juul Andersen.

Han er formand for Specialty Coffee Association Denmark og COO hos Spinchy, som sælger kaffemaskiner, kaffebønner og andet udstyr til kaffebrydning.

”Vi sælger kaffemaskiner op til 90.000 kroner. Dem sælger vi ikke mange af, men vi har solgt rigtig mange maskiner til 40.000 kroner,” siger han.

Christian Juul Andersen, formand for Specialty Coffee Association Denmark og COO hos Spinchy. Foto: Kasper Holm Jensen for SCA Denmark

Christian Juul Andersen er ikke alene om at mærke, at danskerne i stigende grad har fået interesse i at skabe caféoplevelsen hjemme.

På prissammenligningstjenesten Pricerunner var der under nedlukningen i april 2020 en stigning i søgningen på avancerede kaffemaskiner på 110 procent, mens søgningen i sommeren samme år var 30 procent højere end normalt

”Gourmetkaffen har virkelig fået en renæssance. Det er hverken de billige modeller eller kapselmaskinerne, men de avancerede baristamodeller, folk søger mest efter,” siger Martin Andersen, der er prisanalytiker i Pricerummer.

Danskerne søger især på mærker som MoccaMaster, DeLonghi, Nespresso, Sage og Melitta.

Flyt cafeen hjem i stuen

At danskerne er begyndt at investere i dyrere kaffemaskiner skyldes, ifølge Christian Juul Andersen, at flere har fået øjnene – og især smagsløgene op for – at den gode kop kaffe fra yndlingscafeen også kan laves derhjemme.

”Vi oplever en stigende nysgerrighed, fordi folk har fundet ud af, at de godt kan lave god kaffe derhjemme. Det er relativt nemt at skabe caféoplevelsen hjemme, hvis man har det rigtige udstyr,” siger han.

Christian Juul Andersen ejer også cafeen Yellow Bird Coffee på Amager Strand og oplevede, at kunderne strømmede til for at købe takeaway-kaffe under nedlukningerne.

”Vi havde frygtet at salget gik i stå, men vores omsætning steg med 40 procent under lockdown. I stedet for at tage en pause ved kaffemaskinen på arbejdspladsen, hentede mange kaffen på cafeen. Jeg tror, mange af dem, der var vant til kantinekaffen, oplevede, at kaffe kan smage bedre end det, de plejede at få,” siger han.

Spørg din barista

I de senere år har kaffe vundet større og større indpas i danskernes bevidsthed. Hvor kaffe før var noget, man drak sort eller med lidt mælk i, er der kommet et utal af varianter på markedet, og der nørdes kaffe med samme entusiasme, som vinkendere nørder vin.

”Jeg har været i branchen i syv år, og bare i de år er der sket en stor udvikling. Jeg får nogle helt andre spørgsmål fra kunderne nu end tidligere, for folk har sat sig ind i kaffen. De er blevet mere kvalitetsbevidste og har fået øjnene op for, at kaffe ikke bare er en bitter varm drik. Og det er alle typer kunder. Du behøver ikke at være en kaffesnob for at kunne lide en etiopisk kaffe, der har noter af jasmin og bergamotte,” fortæller han.

Christian Juul Andersen opfordrer kaffeelskerne til at være nysgerrige og spørge efter opskriften på brygningsmetoden, hvis de får en særlig god kop kaffe.

”For fem år siden spurgte folk, om vi havde en kaffe, der smagte af chokolade. Nu spørger de efter opskriften på vores espresso eller filtrekaffe. Det er jo ikke nok at købe bagerens mel, hvis du gerne vil bage hans brød derhjemme. Du bliver nødt til at vide, hvad han gør, og det er det samme med kaffebrygning,” påpeger Christian Juul Andersen.

Denne artikel er sponsoreret af Moccamaster

Moccamaster har produceret håndsamlede kaffemaskiner i snart 50 år. Vi lægger vægt på, at hver kop kaffe er brygget med henblik på at frembringe de bedste kvaliteter i kaffen. Alle Moccamasters maskiner er lavet med to varmelegemer. Vandet opvarmes til de optimale 92-96°, og maskinen er designet, så berøringstiden mellem kaffe og vand er på fire til seks minutter for at bevare kaffens aroma. Læs mere her

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.