Bilerne skal advare hinanden om farlige situationer

Biler og omgivelser skal i langt højere grad kommunikere sammen. Nu skal bilbranchen finde en standard for den nye "Swarm"-teknologi, hvor biler deler og får langt flere oplysninger på vejen. Det skal gøre dem mere sikre og bane vejen for selvkørende biler.

Artiklens øverste billede
Med den nye teknologi modtager bilen sværme af informationer, som f.eks. kan advare om glatte veje og kan afværge ulykker - og på sigt gøre biler mere selvkørende. Illustration: Bosch

Nye biler skal kunne kommunikere bedre sammen - og med omgivelserne.

Det handler om at gøre bilerne mere sikre og i sidste ende få selvkørende biler.

Sådan lyder det store mantra i bilindustrien lige nu, hvor de store producenter arbejder på at findes fælles fodslag.

Nøgleordet hedder ”Swarm”-teknologi eller på dansk ”sværme”-teknologi, hvor hver bil får superfinmaskede gps-meldinger, der kommer fra en sværm af informationer, som både kan udspringe fra f.eks. navigationsnetværk i skyen, infrastruktur langs vejen, udrykningskøretøjer og ikke mindst de andre almindelige biler.

Det er noget, som allerede bruges i forskellige grader hos bl. a. Honda, Skoda og VW for at få mere effektiv ruteplanlægning, advare om problemer forude eller hjælpe vognbaneassistenten til at holde bilen midt i vognbanen.

Her bruges i dag udtryk som ”Vehicle to everything (V2X)” eller ”car2car”, men de nye teknologier er langt mere omfattende og kræver, at bilproducenterne og omgivelserne får en fælles standard. Men ikke mindst, at der er ”sværme” af biler, som leverer konstant opdaterede real time og præcise data.

Faktisk forventer Hans-Joerg Mathony, direktør, som er chef for kortdelen hos den store underleverandør, Robert Bosch, at næsten alle bilproducenter bruger ”Swarm”-teknologi i 2027, skriver Automotive News.

Bilen bremser selv

Han ser i første omgang, at bilerne bliver mere sikre ved at advare om specielle vejforhold og mulige farer på vejene.

»Oplysninger om glatte veje vil i fremtiden blive brugt til automatisk nødbremsning for at advare føreren tidligere og endda opbremsning i tide for at forhindre ulykker,« siger Hans-Joerg Mathony til fagbladet, hvor han antyder, at bilen altså selv bremser, før føreren kan nå at reagere.

For at systemer kan virke effektivt, kræver det bare, at mange er med.

Her kan det være en udfordring, at der i mange år vil være mange biler uden systemerne på vejene, konstaterer Jeremy Carlson, som er chefanalytiker for autonome biler for analysefirmaet IHS Markit, i samme ombæring.

Han mener, at der skal være en fælles overordret strategi for, hvordan systemerne skal arbejde sammen omkring trafikken, og at det vil være for kaotisk at kaste en masse biler på vejene med teknologien uden en samlet plan, der nærmest lyder som en politisk beslutning.

Han tror, at kørselstjenester som Uber eller Lyft, der arbejder med overskuelige flåder, vil kunne prøve meget af i praksis og udvikle systemer, før de slippes løs.

Første skridt

Søren W. Rasmussen, som er bilteknisk redaktør på FDM’s blad, Motor, forholder sig ikke specifikt til ”Swarm”-teknologien. Men han vil gerne perspektivere generelt.

»Vi kommer til at se en masse nye teknologier, som bliver i version et, to, tre, fire og fem. Det er alt sammen skridt hen mod den selvkørende bil, der skal kunne løse alle problemer selv. Den skal vide præcist, hvor på vejbanen, at den befinder sig, og hvordan bilerne omkring den reagerer.

Det handler alt sammen om at få gjort bilen selvstændig, så den kan handle på egen hånd,« siger Søren W. Rasmussen, der peger på, at mange biler i dag er selvkørende på et niveau, der svarer til to-tre af fem mulige, hvor de selv holder vognbanen og afstanden til den forankørende med en adaptiv fartpilot, som med køassistent kan bremse ned til stilstand og op igen. Her kan man slippe rattet kortvarigt.

Bedre sikkerhed Søren W. Rasmussen, der også er dansk repræsentant i Euro NCAP, ser ydermere muligheder i at få gjort bilerne mere sikre.

»Det hele indgår i et større puslespil om at få gjort bilerne selvkørende. Men det er klart, at når bilerne kan snakke sammen, så er det med til at gøre sikkerheden bedre end i dag. Hvis en bil oplever, at der er glat i en kurve, og sender beskeden bagud, så kan det måske være med til at forhindre en ulykke,« siger Søren W. Rasmussen, der ser mange muligheder i de opkoblede teknologier.

Han ser det som en naturlig konsekvens at gå et skridt videre, så bilen f.eks. selv siger, hvis tiden er til vinterdæk, eller når dækkene er slidt, og så selv kører hen og får dem skiftet.

Læs også

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.