Verdens dyreste bil solgt for 1 mia. kr.

Den ene af to eksisterende Mercedes 300 SLR "Uhlenhaut"-coupéer kan nu kalde sig verdens dyreste bil.

Artiklens øverste billede
Rudolf Uhlenhaut, der var konstruktør og chefingeniør hos Mercedes-Benz, har lagt navn til den avancerede Mercedes 300 SLR "Uhlenhaut" Coupé fra 1955, som er verdens dyreste bil. Foto: Mercedes

Hvis du synes, at de danske bilpriser snart må have nået toppen, kan det være en god idé at kigge udenlands.

Her har auktionshuset RM Sotheby’s nemlig solgt en bil, der med en pris på 135 mio. euro - eller 1 mia. kr. - kan kalde sig verdens dyreste. Vi taler om det ene af kun to byggede eksemplarer nogensinde af den aerodynamiske Mercedes 300 SLR ”Uhlenhaut” Coupé fra 1955.

Det eksotiske køretøj er solgt på en hemmelig auktion, som foregik på Mercedes-Benz Museum i Stuttgart, og køberen er en anonym, privat samler, der må siges at være godt ved muffen.

Uhlenhaut-coupéen er en lukket version af den navnkundige Mercedes 300 SLR (Type W 196 R), som under huden byggede på mærkets Formel 1-racere fra midten af 1950’ erne.

Navnet er kult i kenderkredse, hvor det refererer til Rudolf Uhlenhaut, som på det tidspunkt var konstruktør og chefingeniør hos Mercedes.

Bilen, der naturligvis har mågevingedøre, betragtes med beundring af mange connaisseurs og er blevet kaldt ”den smukkeste bil i verden”.

Satte rekord

Under de elegante linjer finder vi en avanceret 3,0 liters ottecylindret rækkemotor med direkte indsprøjtning, der leverer 300 hk og burde kunne give bilen en topfart på 290 km/ t.

Modellen indskrev sig i historien, da den ved det italienske landevejsløb Mille Miglia i 1955 satte nye rekorder. Det skete med den engelske stjernekører Stirling Moss bag rattet og hans medkører, motorjournalisten Denis Jenkinson.

De klarede en strækning på 1.606 km med en hastighed på 157,6 km/ t. i gennemsnit.

Planen var i sin tid, at de to kostbare coupéer skulle have været med i VM for sportsvogne i 1956. En tragisk begivenhed satte dog en stopper for dette, nemlig en meget omtalt katastrofe på Le Mans-banen i 1955, hvor 180 tilskuere blev såret, og 83 tilskuere omkom. Det fik det tyske mærke til at trække sig fra sporten her, og de to Uhlenhaut-biler blev indregistreret til gadebrug.

Uhlenhaut, der selv var skarp bag et rat, brugte dem også som firmabil. Han kendte til mulighederne i bilerne og skulle angiveligt have klaret strækningen på 220 km mellem München og Stuttgart på en time engang, hvor han har forsinket til et møde.

Indtil da har den foreløbige officielle auktionsrekord været for en Ferrari 250 GTO fra 1962. Den blev i 2018 solgt hos Sotheby’s til et beløb, der svarer til 690 mio. kr.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.