SF ønsker fritagelse for nationale tests
Ved aftenens byrådsmøde har SF stillet et forslag om, at de nationale tests sløjfes i år på grund af corona og den mindre tid fysisk til stede i skolerne for eleverne
2020 har været udfordrende år for os alle. Ligeledes har det været udfordrende for lærere og elever. Der har været flere situationer, hvor skolerne er lukket ned for fysisk undervisning med kort varsel, og der har været flere længere perioder med hjemmeundervisning.
Nogle elever er kommet tilbage fra hjemmeundervisning og kan nu modtage undervisning på vores skoler. Vi bevæger os i retningen af en normalisering, hvor flere elever kan komme tilbage på vores skoler.
Der er godt og vel tre måneder tilbage af skoleåret 2020 – 2021. Fokus skal ikke være på gennemførelse af nationale test. Fokus skal være på at skabe trivsel for vores elever – og på at indhente det forsømte både fagligt og socialt.
Nationale test bidrager grundlæggende ikke til lærernes forståelse af elevernes faglige niveau. Det er et kontrolredskab – og et klassisk værktøj fra Christiansborgs side, når Christiansborg skal vise handling og "gøre noget."
Som læringsværktøj har det en meget begrænset værdi. Lærerne har mange andre (og alt andet lige bedre) redskaber til at evaluere elevernes faglige niveau. SF ønsker derfor, at Favrskov Kommune skal søge dispensation til ikke at afvikle de nationale test