Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Borgmesteren forsøger at fremmane en økonomisk krisestemning

Økonomisk krisestemning lukke luften ud af de øvrige partiers valgkamp, mener byrådskandidat for Enhedslisten i Favrskov

Artiklens øverste billede
Thake Fogh Cordt, byrådskandidat for Enhedslisten i Favrskov

Forvaltningen i Favrskov Kommune lavede med budget 2021 et vildt fejlskud, og allerede nu, få måneder inde i budgetåret 2021, står Favrskov ifølge borgmesteren i en økonomisk krise. En uventet udgift på 20 millioner kroner, som nu forsøges dækket i en panikagtig stemning, alt imens kommunekassen er vokset med 50 millioner kroner.

Hvordan hænger det sammen?

Borgmesteren kalder til krisemøde i økonomiudvalget og kredsen af partiernes forpersoner, kommunen er i krise. I denne krisestemning besluttes følgende:

Budgetprocessen for 2022 skal være anderledes, et krise budget:

1) Forvaltningen må kun stille forslag om besparelser og ikke stille forslag om udvidelser. Forslagene MÅ ikke koste flere penge. Fx ikke nogen forslag om sociale investeringer eller forebyggende indsatser, der på sigt kan reducere de kommunale udgifter.

2) Fristen for at stille budgetforslag afkortes til 1. juni. Det vil sige, at foreninger, borgere og politiske partiers mulighed for at stille forslag og få dem vurderet af forvaltningen kortes væsentligt ned.

Men lige et øjeblik. Er 20 millioner kroner en krise? Byrådet bliver grebet af stemningen, krisen tegnes tydeligt op; hvis vi hvert år de næste fire år skal af med ekstra 20 millioner kroner, så er kassen snart tom.

Men er det rigtigt? Da budget 2021 blev vedtaget i efteråret 2020, havde Favrskov Kommune en kassebeholdning på cirka 450 millioner kroner forsynet med en prognose om, at kassebeholdningen støt ville falde fremadrettet - 450 millioner kroner var toppen på kurven (der er nemlig bred enighed om, at der ikke skal spares unødigt op). Kommunen skal have en kassebeholdning på 140 millioner kroner for at klare de udsving, der er i løbet af året. Så det er ok at komme ned på cirka 200 millioner kroner og stadig have en solid bund i kassen til det uventede.

Men ved den seneste opgørelse havde vi 500 millioner kroner i kassen. Altså uventet 50 millioner kroner mere end det byrådet havde budgetteret efter.

Er det udtryk for en krise? Udtryk for manglende styring? Hvem skal dække hullet i budgettet, fordi det ikke har været muligt at gennemføre besparelser i det omfang, der var lagt op til med budget 2021 på handicap, psykiatri og sårbare børn og unge?

Der lader heldigvis til at være enighed om at tage de 20 millioner kroner fra kassen her i valgåret, men hvad er det for effektiviseringer, som man nu vil sætte i gang over for kommunens svageste for at nå den ønskede besparelse, som fejlen på de 20 millioner kroner er udtryk for?

Er det reelt, at borgerne har været i en så positiv udvikling, at vi nu kan skære ned på servicen? Nedlægge pladser i psykiatrien? Hurtigere udslusning til egen bolig? Køb af færre pladser uden for kommunen? Etablering af nye og billigere tilbud i kommunen i stedet for kompetente specialtilbud? Nedlæggelse af psykologhjælp til unge i mistrivsel? Listen er virkelig lang for at nå besparelsesmålet på de 20 millioner kroner.

Vil en reduktion af servicen overfor kommunens svageste på denne måde udløse en besparelse, eller vil det nærmere gøre borgerne dårligere og mere behandlingskrævende på lang sigt?

Tilbage til budgetkrisen: Når vi nu har 50 millioner kroner ekstra i kassen, hvorfor så hele denne kriseøvelse over 20 millioner kroner? Hvorfor hamre bunden ud under indsatsen for de svageste?

Det eneste, jeg kan komme i tanke om, er, at det er valgår. Budget 2022 bliver et valgkampsbudget, og måske koster det stemmer at piske besparelser igennem på de svageste - det er måske glemt til valget, hvis der laves et bredt forlig nu?

Noget andet er budgetprocessen op til valget. Alle partier kan med deres forslag vise, hvilken retning de synes, Favrskov skal tage de næste fire år, men hvis det er et krisebudget, så kommer der meget få forslag, og man søger tryghed og stabilitet hos borgmesteren.

Og hvis de uansvarlige partier ikke når at stille forslag inden 1. juni, så kan de ikke få beregnet, hvad forslagene vil koste, og i en valgkamp med krisestemning vil det primære spørgsmål være: "Hvor skal pengene komme fra?"

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen