Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Debat: Modstandere af sydruten har opbrugt deres taletid

Artiklens øverste billede
Rute 26 ved Lading Sø. Arkivfoto

Hvor er de saglige politiske argumenter for den sydlige linjeføring? Sådan råbes der fra støttegruppen mod motortrafikvejen syd om Lading Sø.

Det klinger bare en smule hult, når der i selvsamme støttegruppe på facebook og sågar i læserbreve i aviser fremføres injurier og komplet usaglige påstande om politiske rævekager, skjulte dagsordner og spekulationer om en borgmester, der er i lommen på Frijsenborg. Så har man i min bog opbrugt sin taletid, hvis man ikke kan efterleve, det man selv efterspørger.

Men hvis det er saglige argumenter man ønsker, så lad mig komme med et par stykker.

Tillid: Den sydlige linje blev fastlagt af Christiansborg i 2014 og kan ikke komme som en overraskelse for nogen. Det kan det til gengæld for de mange familier, der siden da har købt hus i Voldby, Fajstrup, Markusminde, Lading og på nye udstykninger i området i den tro, at der ikke kommer en motortrafikvej i baghaven. At der nu er lokalpolitikere, som fem minutter i kommunalvalg lugter stemmer og skifter mening, er simpelthen ikke i orden og et tillidssvigt i forhold til vores demokrati.

Støj: Regnestykket er ret simpelt. Vil man skabe støjgene og faldende ejendomsværdi for 250 borgere i Skivholme og omegn eller mere end 1100 borgere i blandt andet Lading, Markusminde, Fajstrup og Voldby? Ansvarlige politikere kender det rette svar.

Trafik: 5-10 minutter tager det at komme ud på Viborgvej, hvis man skal krydse vognbanen i myldretrafikken. Samtidig kører tung trafik direkte gennem vores landsbyer med dagplejemødre, børnehaver, skolebørn og friluftsbad. Vi har ikke brug for en løsning nu, men for flere år siden. Alt, der forhaler anlæggelsen af motortrafikvejen, er direkte skadeligt for, at for man kan at skabe den meget tiltrængte trygge færdsel i alle landsbyer på Viborgvej.

Økonomi: Det påstås, at man sparer 100 millioner kroner med en nordlig linje. Men hvis man indregner den jord og de ejendomme, som allerede er eksproprieret og erhvervet langs den sydlige linjeføring, så ser regnestykket ganske anderledes ud. Dertil vil nye undersøgelser, forhandlinger, høringer og forhaling af en allerede truffet beslutning KUN gøre projektet dyrere.


Natur: Lad os nu være ærlige. Langt hovedparten af både den nordlige og sydlige linjeføring går ikke gennem natur, men marker. Landbrugsland. Begge linjer kører gennem en smule skov. Begge linjer får en højbro. Og gad vide om dem, der bor nord for Lading, ikke også synes, at det er unik natur? Eneste forskel på nord og syd er Borum Eshøj, hvor den sydlige linjeføring forløber i en respektabel afstand af området. Tilbage står, at det simpelthen ikke giver mening at være modstander af én linjeføring frem for en anden med naturen som argument. Så skal man være modstander af motortrafikveje generelt.

Så kære politikere: Vi er vi en stor gruppe borgere langs hele Viborgvej i alle små landsbyer, som har store forhåbninger om, at I også tænker på os, der ikke råber højest, når I skal træffe den rigtige beslutning - nemlig at få anlagt den vej hurtigst muligt, hvor den generer færrest muligt.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.