Skal transportpolitik absolut være så pilrådden?
Ord som mortorvejsmafia og studehandler kommer desværre ikke ud af den blå luft.
Her i området er en af de mest fremtrædende transportordførere venstres asfalttromle Kristian Pihl. På hans facebook profil kan man følge med i, hvordan han er stolt over sine mange ”feltbesøg” rundt om i landet. Men de er ensidige og foregår helst steder hvor han kan blive klappet lidt på ryggen. Frijsenborg, der ligger 4,5 kilometer fra Viborgvejen, men har interesser i området, besøger han, og han tager på rundtur med Favrskovs borgmester, og han kører jo selv ugentligt ad midterlinjen hjem til Ans. Men han afviser at besøge sydsiden, hvor vejen vil føre til store natur- og kulturarvsødelæggelser. Det er ærlig talt lidt kujonagtigt af en tidligere major.
Favrskovs borgmester har for delstrækningen omkring Lading optrådt med en hjemmestrikket optælling af hvor mange indbyggere der vil få en ny vej til nabo. På sin vis amatøragtigt og primitivt, men idet han jo er veltalende og god til at manipulere, desværre effektivt. Kristian Pihl har fået den vildfarelse, at flest mennesker vil blive påvirket af en nordlig linjeføring.
”Mennesker før natur – kort og godt,” siger han. Til trods for at Venstres officielle politik er, at nye veje skal laves med størst mulig hensyn til naturpåvirkninger.
Støjberegningerne fra vvm-undersøgelsen fortæller noget andet. Ifølge dem vil der være 10 procent flere støjbelastede huse på en sydlig linjeføring. Påvirkningen afhænger jo først og fremmest af terræn og udsyn, dernæst af mulighederne for afværgeforanstaltninger. Disse er gode nord for Lading og Fajstrup, hvor en vej vil ligge i delvis afgravning, og der let kan laves afværge, da de fleste huse ligger samlet på en kort strækning.
Tidligere transportministre Henrik Dam og Pia Olsen Dyhr har begge afvist Favrskovs opgørelse og henvist til, at støjbelastningstal er mindst for linjeføring nord, og at påvirkning af natur og landskab desuden er størst ved linjeføring syd. Desværre skete der så det ulykkelige, at Magnus Heunicke, der kom til som ny og helt uvidende om sagen, lod sig påvirke af Favrskovs kampagne.
I dag kan man læse, at Favrskovs borgmester understreger, at optællingen IKKE var en støjberegning, men en opgørelse af en ”bufferzone”, hvad det så end er?
I 2013 fik Kristian Pihl besluttet, at en fremtidig udvidelse af rute 26 ved Ans skal ske i den eksisterende korridor langs Tange Sø og ikke med en omfartsvej, som der ellers var meget der talte for. Han bor selv i udkanten af Ans, tæt på det sted hvor omfartsvejen var skitseret.
Senere fik DF’s Kim Christiansen (der også var med i studehandlen om rute 26) besluttet, at der skulle laves en omfartsvej rundt om Mariager, hvor han selv bor og har værtshus midt i byen.
Det er ikke i landets tjeneste, når transportordførere opfører sig på den måde. De kommer til at fremstå dybt utroværdige og giver politikerlede. Resultatet bliver, at vi som samfund ikke får de løsninger, der giver størst samfundsværdi, og samtidigt laves med mindst indgreb i naturen. I dag er Kristian Pihl kravlet op i et træ med argumenter om, at man skal kunne stole på politiske beslutninger. Vorherre bevares tænker man.
Meget er sket siden 2014, og i dag vil en motortrafikvej nord om Lading på mange måder være en endnu bedre løsning. Flytte mest tung trafik væk fra eksisterende Viborgvej, lave det mindste indgreb i natur og kulturarv, genere færrest boliger med støj og desuden sandsynligvis være billigere at anlægge. Det er uanstændigt, hvis man i dag end ikke vil lade Vejdirektoratet dokumentere dette.