Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Fuldstændigt uacceptabelt, at Favrskov Gymnasium ikke fik lov til at optage alle elever fra Favrskov

Debat:

Artiklens øverste billede
René Schneider. Foto: Presse

Region Midtjylland har blokeret for, at elever fra Favrskov, som har søgt ind på vores eget gymnasium kunne få opfyldt deres ønske.

Det er selvfølgelig fuldstændigt uacceptabelt!

Regionsrådet har sat et loft på 266 nye elever på gymnasiet, som har modtaget omkring 280 ansøgninger. Der er altså 14 – 15 elever, som nu skal gå på et gymnasium i en anden kommune.

De har i stedet fået plads på gymnasier i Bjerringbro, Viborg og Silkeborg, Tilst, Viby eller Paderup

Favrskov Gymnasium havde selv ønsket et kapacitetsloft på 290-95 elever, men det er blevet afvist af Region Midt.

Vi er en landkommune med mere end mangelfuld kollektiv trafik, hvilket jo ikke gør situationen nemmere for de elever, der bor i et tyndt befolket område og som nu skal finde en eller anden transportløsning til en anden kommune.

At der overhovedet er et problem med elevoptaget i Favrskov udspringer af problemerne med elevfordelingen i Aarhus, hvor der er stor forskel i elevernes søgning til byens gymnasier.

Men at problemer i Aarhus med elevfordelingen skal komme vores unge til ugunst og at de skal sendes til en anden by i en helt anden kommune, hvor de får lang transportvej og ikke har nogen relationer, er ganske enkelt uacceptabelt!

Jeg savner, at vores folkevalgte nuværende kommunalpolitikere protesterer over for regionens beslutning om at fratage vores unge muligheden for at gå på vores eget gymnasium. Det er mig ubegribeligt, at de sidder på hænderne frem for at tage vores unges parti i denne sag.

Det vil jeg ikke undlade, hvis vælgerne giver mig mandat til det ved valget 16. november.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Øvrige cookies, det gør du her: opdater dit samtykke.

Læs også

Del artiklen