Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Debat: Massiv investering i Hammel

Artiklens øverste billede
Christian Møller-Nielsen. Foto: Presse

Region Midtjylland har investeret massivt i nybyggeri på Tagdækkervej i Hammel til hjerneskadede borgere over 18 år.

Byggeriet koster 41 millioner kroner, hvoraf Den A.P. Møllerske Støttefond har doneret 10 millioner kroner.

Den nye bygning har særlige træningsmuligheder for at borgerne kan generhverve vigtige færdigheder, opnå mere livskvalitet og i øvrigt bedre klare sig selv. Region Midtjylland driver bygningerne og rehabiliteringen på Tagdækkervej.

De hjerneskadede borgerne har egen bolig på stedet, og bor der ofte i tre-seks måneder.

Udbygningen på Tagdækkervej er et udtryk for, at det danske samfund har intensiveret rehabiliteringen af hjerneskadede gennem specielt de sidste tyve år. Det har været til stor gavn for de hjerneskadede, og Regionshospitalet Hammel Neurocenter har været primus motor i forskning og faglig udvikling i Danmark.

Det er afgørende for den faglige kvalitet i hjerneskadebehandling i Danmark, at Hammel Neurocenter gradvist udbygges i årene fremover.

Der er blandt andet behov for flere sengepladser og ambulante tilbud, for at centret kan leve op til blandt andet ansvaret for alle hjerneskadede børn i Danmark.

Som folkevalgt politiker vil jeg i de kommende år fortsat fokusere på, at Region Midtjylland via hospitalsledelsen i Hospitalsenhed Midt bevilger et budget, som gør det muligt at fortsætte en positive faglige udvikling på Hammel Neurocenter.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Øvrige cookies, det gør du her: opdater dit samtykke.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen