Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Sammen om håbet

Artiklens øverste billede
Afghanske kvinder i protestmarch 3. september i Kabul for deres frihedsrettigheder efter Talibans magtovertagelse i Afghanistan. Foto: Hoshang Hashimi/AFP/Ritzau Scanpix

De seneste uger har bragt os mange billeder fra en svær og tilsyneladende håbløs situation i Afghanistan. Vi har set de mange desperate, der forsøgte at komme ud af landet før Taliban fik overtaget.

Vi har set de skæggede mænd med vold og undertrykkelse piske tilfældige i menneskemængden. Vi har set de afghanske kvinder demonstrere for den grundlæggende ret til også at blive hørt og set uden at skulle pakkes helt ind i en tildækkende dragt.

Vi har sammen med andre lande kæmpet for at opbygge et land med frihed og demokrati, men nu er vores ambassade i landet overtaget, og vores veteraner fra årene i Afghanistan diskuterer nu højlydt med politikerne om tilstedeværelsen i landet og 20 års kamp mod terror var det hele værd. For hvad med de sårede, de lemlæstede og de døde? De og deres familier betalte en høj pris.

Indrømmet, det er billeder fra en situation i et fjernt land, som de fleste af os nok møder med vrede og med afmagt. For hvad kan vi gøre? Hvad kan vi nu stille op?

Taliban betyder ”de, der studerer bogen”. Men hvad er det for en Gud de finder, når de studerer i Koranen? Hvad er det for en tro, der får dem til at gøre, det de gør? Og hvorfor skal f.eks. kvinderne være de første ofre, når landet nu skal regeres efter en streng religiøs lov, der bryder med alle internationale konventioner.

Måske er det ikke Gud, de finder, når de studerer bogen. Måske er deres handlinger blot et udtryk for simpel menneskelig ondskab, som findes alle steder og som verdenshistorien har givet os talrige eksempler på – også med ”bogens ord” som alibi.

Den Gud, som jeg finder ”når jeg studerer i bogen” er kærlighedens, tilgivelsens og barmhjertighedens Gud, der kalder os til at elske hinanden og tjene næsten. I Bibelen, i Paulus 1. brev til menigheden i Korinth, udlægger Paulus hvad der skal ske i vores død og i vores opstandelse. Her beskriver Paulus at endemålet for alt er at ”Gud bliver alt i alle”.

Det betyder, at når Gud bliver alt i alle, så er der kun Guds kærlighed tilbage, og så vil kærligheden også overvinde enhver ondskab.

Og derfor kan og skal vi leve i håb. I håbet om en bedre dag i morgen, i håbet om at alt ondskab engang skal overvindes. Det håb er vi sammen om. Vi er sammen om håbet også med de afghanske mænd, kvinder og børn.

Vi er sammen om at håbe på bedre tider også for dem. Børnene har allerede oplevet hvad det vil sige at gå i skolen, kvinderne har allerede prøvet at slå håret ud og mændene at barbere skægget af. Håbet er allerede plantet. Nu mangler kun at det spirer og vokser. Og vi kan være med til at nære håbet.

Vi er sammen om at håbe på bedre tider også for dem. Børnene har allerede oplevet hvad det vil sige at gå i skolen, kvinderne har allerede prøvet at slå håret ud og mændene at barbere skægget af. Håbet er allerede plantet. Nu mangler kun at det spirer og vokser. Og vi kan være med til at nære håbet. 

Derfor vil min opfordring være: Bed en bøn for Afghanistans fremtid og støt en indsamling til hjælp til ofrene i landet. For nu må vi være sammen om håbet.


Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Favrskov direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Lokalavisen Favrskovs nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Favrskov på listen og tryk tilmeld.
d

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.