Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Planen for 75 boliger i Hinnerup midtby er endelig vedtaget

Artiklens øverste billede
Svend Kjeldsen. Privatfoto

Endelig blev planen for 75 almennyttige boliger i Hinnerup Midtby færdigbehandlet og vedtaget 31. august af Favrskov Byråd. Det har været en lang proces, men der er også sket ændringer undervejs, ikke mindst med udvidelsen fra cirka 35 til nu 75 boliger.

Interessen og behovet for midtby-boliger i Hinnerup er stort. De mange tilflyttere, der kom til i tresserne og halvfjerdserne og købte villagrunde, er i dag på udkig efter en bolig, der passer bedre til deres nuværende situation. De ønsker en bolig, som ligger i midtbyen nær indkøb og offentlig transport. Der er ikke længere behov for stor have med plads til fodboldmål og trampolin.

Det vedtagne boligprojekt ser indbydende ud. Nu håber jeg, at AL2bolig, der skal være bygherre, også leverer et færdigt produkt med gode lejligheder og et byggeri, der passer ind i bybilledet i den vedtagne Midtbyplan. Projektet, der indbefattet tagterrasser, fælleshus og værksted med mere, lægger op til et byggeri, der indbyder til fællesskab.

I disse år bliver der omkring vores hovedbyer i Favrskov udstykket mange villagrunde. Der er en opgave i at sikre et boligudbud, der dækker de varierede behov, der er i et livsforløbs forskellige faser.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen