Fedmeklinik til børn i Favrskov Kommune

Fedme er blevet en folkesygdom i Danmark, og i faglige kredse tales der om en reel fedmeepidemi.
De fleste borgere ved godt, at fedme kan være forbundet med for eksempel sukkersyge, øget kræftrisiko, slidgigt i knæled og generelt betydelig kortere levetid. På trods af den viden kan det være svært at opnå vægttab, og mange har behov for støtte, råd og vejledning.
Statistikken viser desværre også, at cirka halvdelen af de overvægtige ved skoleafslutningen forbliver overvægtige resten af livet. Det er derfor meget vigtigt at forebygge udvikling af fedme i barnealderen og tillige oprette en fedmeklinik til familier med fede børn.
Fedmeepidemien har også ramt børnene. Undersøgelser viser, at cirka 13 procent af børnene er overvægtige ved skolestart, og cirka 19 procent er overvægtige ved afslutning af skoletiden.
Statistikken viser desværre også, at cirka halvdelen af de overvægtige ved skoleafslutningen forbliver overvægtige resten af livet. Det er derfor meget vigtigt at forebygge udvikling af fedme i barnealderen og tillige oprette en fedmeklinik til familier med fede børn.
Kommunen bør i langt højere grad prioritere sygdomsforebyggelse, og oprettelse af en fedmeklinik til børn er et fagligt relevant sted at starte.
De praktiserende læger og kommunens sundhedsplejersker skal have mulighed for at henvise til en kommunal fedmeklinik, hvor familierne kan få råd og støtte. Fedmeklinikken skal placeres i et sundhedscenter, og bemandes med særligt uddannet kommunalt sundhedspersonale.