Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

De ældres forhold skal forbedres

Artiklens øverste billede
René Schneider. Pressefoto

Det skal være trygt og godt at blive ældre. Også her i Favrskov.

På landsplan er det desværre langtfra tilfældet, hvilket en undersøgelse, som Ældre Sagen via Danmarks Statistik har fået udarbejdet, med al tydelighed dokumenterer.

Kort sagt: Alderdommen skal være tryg, god og – ikke mindst – værdig.

Hver femte ældre, der er afhængig af hjælp til bad og anden personlig hygiejne kan hverken komme i bad eller blive vasket, når de har behov for det. Og hver tredje ældre, der har brug for hjælp til rengøring, får ikke gjort det, når de har behov for det.

Det er ganske enkelt uværdigt, og jeg håber ikke, at Favrskov Kommunes ældreservice flugter med landsgennemsnittet...

Vi skylder ganske enkelt de ældre at give dem værdighed i alderdommen. Alt andet er etisk og moralsk forkasteligt!

Fra barndom til alderdom har vi alle sammen forskellige behov. Det skal vi vise respekt over for. Og det gør vi allerbedst ved at lade de skattebetalte udgifter følge den enkelte.

Ingen bør ”proppes ned i kasser”, blot fordi det bedst passer ind i ”systemerne”. Tværtimod. Også når det gælder vores ældre medborgere, bør pengene følge den enkelte.

Så kan den enkelte ældre og/eller pårørende selv bestemme, hvad de ønsker. Det er kernevelfærd, når det er bedst.

Det er også grunden til, at jeg går ind for flere friplejehjem, hvor der er kortere afstand fra den gode idé til konkret handling, der i den sidste ende giver bedre trivsel for de ældre beboere.

Men det giver også bedre trivsel blandt medarbejderne.

Offentligt ansatte SOSU-ansatte har et tårnhøjt – og stigende... sygefravær.

Ifølge Kommunernes og Regionernes Lønkontor, var det gennemsnitlige sygefravær for SOSU-ansatte i 2019 på hele 16,3 pct.

Til sammenligning havde OK-fonden, der driver plejehjem over hele landet, i samme periode et sygefravær på kun 5,2 pct.

I modsætning til offentlige plejehjem, hvor stive regler og ”systemtankegang” er den drivende faktor, så indretter man sig på friplejehjem på beboernes betingelser. Her kan ledelsen og medarbejderne i samarbejde med beboerne og deres pårørende i langt højere grad indrette sig efter de ældre beboeres behov – uden unødig indblanding fra politikere og forvaltning...

Kort sagt: Alderdommen skal være tryg, god og – ikke mindst – værdig.

Det kræver mere frihed, flere frie valg og at udgifterne til sundhed og ældreomsorg følger med det stigende antal ældre i vores samfund. Også når det gælder folkepensionen.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.