Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Én fransk valgvane er måske en smule bedre end i Danmark

Artiklens øverste billede
Clément Blain. Pressefoto

Jeg er franskmand. Jeg har haft tilknytning til Favrskov i 12 år, og jeg har boet i Laurbjerg i næsten syv år. Selvom der stadig er nogle få ting, jeg ikke kan vænne mig til i Danmark (rugbrød, jeg har prøvet, jeg kan ikke), er jeg stor fan af det demokratiske liv i Danmark. Det fungerer på mange måder bedre end i mit hjemland.

Det skyldes især forskellen i valgsystemerne mellem Frankrig og Danmark. I Frankrig bruger vi et system med to runder, som er tættere på en elimineringsproces end et valg, og som kun giver mulighed for, at nogle få partier er korrekt repræsenteret i deres kommunalbestyrelser eller parlamenter. Det danske system med proportional repræsentation har to positive resultater: Borgerne er bedre repræsenteret ved de forskellige valg og er derfor langt mere engagerede i det politiske liv (85 procent deltagelse i Danmark mod under 50 procent i Frankrig ved parlamentsvalget).

Det fører også til en mindre giftig tone, end det kan være tilfældet i Frankrig i året før valget.

En ting, som jeg dog sætter pris på ved de franske valg, er kontrollen over den politiske reklame. Man kan ikke betale for at få sit ansigt på bygninger og busser med videre, og selv pressen, herunder aviserne, skal respektere en lige lang sendetid.

Denne kontrol gælder også for kampagneplakater. I Frankrig opretter kommunerne tavler med en plads til hver liste. Disse tavler er opstillet i områder med stor fodgængertrafik i nærheden af skoler, offentlige institutioner, offentlige tjenester, gågader eller kommercielle centre. Dette sikrer, at de fleste, hvis ikke alle borgere kan se, hvem der er kandidat. Det er også langt mere bæredygtigt, da det kræver meget, meget, meget, mindre plakater.

Og det undgår den ret ubehagelige og snart kommende eksplosion af ansigter og slogans over det hele, som vi kan se hvert valgår i Danmark.

Mens det er desværre nok for sent ved dette valg, så det med kampagneplakater vil jeg foreslå, at kommunen gør op til næste valg.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen