Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Mere frihed og mindre bureaukrati til folkeskolen

En god folkeskole er meget vigtig, da det gerne skal være et godt afsæt til et godt voksenliv og et civilt job. Jeg ved selv, hvor meget det har betydet for mig, at jeg har gået på velfungerende skoler med dygtige og motiverede lærere. Selvfølgelig var der gode/mindre gode lærere.

Men jeg er taknemmelig for en god skoleopvækst, syv år i Laurbjerg, tre år på realskole i Langå og et år på Handelsskolen i Randers. Jeg fik lært at læse, skrive og regne, hvilket har givet mig en god ballast til livet og kan fungere i mit nuværende job som økonomikonsulent i Aarhus Kommune. Men det er ikke en selvfølge at få de færdigheder efter 11 års skolegang. Her spiller mange ting ind, og så har meget ændret sig med årene.

Skolerne, de ansatte og eleverne skal vi forsøge at give de bedste rammer at arbejde og fungere under.

Jeg deltog sammen med 60 andre byrådskandidater fra hele landet i et webinar 6. oktober arrangeret af skolelederforeningen. Afsæt var en højaktuel analyse af folkeskolen. Oplægsholderne fra Skolelederforeningen Claus Hjortdal og Dorte Andreas. Jeg noterede meget ned og lad mig fremhæve:

Snakkede meget om udfordringsbilleder. Udsatte elever, inklusion og kvalitetsdialog. Opfordrede os alle til et samarbejde med den lokale lærerforening. Skolereformen har ikke fungeret, kvalitetsrapporter bliver der brugt alt for mange ressourcer på, især når de ikke læses. Opfordrede til mere samarbejde mellem bestyrelser og forvaltningen. Nationale test fungerer ikke. Tæt samarbejde med skolelederne. Ønske om mere kontakt med lærerne ”på gulvet”. Funktionel ledelse. Mere elevinddragelse. Ledelse har stor indvirkning på elevernes læring og trivsel. Skolelederne vil gerne være tættere på. De bruger 25 procent på styring og administration.

Mere tid til undervisning. For mange administrative opgaver: Administration, styring og afrapportering. Bureaukrati skal formindskes. Flere og flere udad farende børn. Ordblindhed. Flere børn med ADHD og autisme. Negativ spiral. Specialtilbud.

Jeg har en mærkesag: Mere frihed - mindre bureaukrati til folkeskolen. Stemmer meget godt overens med det der er brug for i folkeskolen.

13. oktober var jeg sammen med byrådsmedlemmer og andre kandidater til KV21, lærere i Favrskov Kommune og ansatte ved lærerforeningen, inviteret til et dialogmøde med Favrskov Lærerforening. Overordnet set har vi en god folkeskole men også en billig folkeskole sammenlignet med andre kommuner.

Et godt møde, hvor vi kom vidt omkring og fik drøftet mange gode ting, blandt andet: Hvad er god undervisning?

Dialogmødet gav mig meget, synes det var godt at høre Mikkels hverdagsfortælling fra Præstemarkskolen. Succes med to-lærer timer. Mere af det, tak. Som Mikkel sagde, jeg drømmer om at give den bedste undervisning, men det er svært, når det er for dyrt at hente inspiration fra Undervisningsportalen. Absolut et fokusområde. Uddannelse/inspiration er vigtigt.

Min ambition er at skabe bedre rammer og gøre folkeskolen endnu bedre i Favrskov Kommune til gavn for eleverne, lærerne, bestyrelserne, forvaltningen, forældrene, diverse uddannelsessteder og erhvervslivet. Og så vil jeg også slå et slag for flere samarbejder mellem skolerne og foreningslivet til gavn for sundheden.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen