Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Sænk hastighedsgrænsen ved skolerne til 40 km/t

Artiklens øverste billede
Birgit Liin. Pressefoto

Om kort tid får Favrskov Kommune mulighed for at søge Vejdirektoratet om at deltage i et forsøg om begrænsning af hastigheden til 40 km/t i byzone, hvor dette ikke væsentligt påvirker trafikafviklingen.

Venstre mener, at Favrskov Kommune skal med i dette forsøg, og vi mener, at vi primært skal fokusere på vejene omkring de skoler, hvor der ikke i forvejen gælder 40 km/t-begrænsning.

En sikker og tryg skolevej står højt på Venstres ønskeliste, og vi har derfor også i forbindelse med det netop vedtagne budget for 2022-2025 fået gennemført, at alle skoler skal tilbydes hjælp til at få lavet eller revideret en trafiksikkerhedspolitik. I den forbindelse bør der laves hastighedsmålinger ved alle skoler, sådan at der er et opdateret datagrundlag at arbejde ud fra.

Vi kom desværre ikke under budgetforhandlingerne igennem med et forslag om at afsætte økonomiske midler målrettet trafiksikkerhed ved skolerne, men forslaget står vi stadig ved – også efter kommunalvalget.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen