Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Hjemmepasning - det var det bedste år i mit børneliv

Artiklens øverste billede
Simon Buus Olsen. Pressefoto

Vi hyggede os enormt, min morfar og jeg, da jeg i en ung alder igennem et år blev passet af ham fremfor at være i daginstitution. Det skabte et helt unikt bånd mellem mig og ham, når vi hver dag igennem et år legede med Lego, læste en bog sammen, byggede og reparerede ting i hans værksted, tog på opdagelse i skoven, ordnede kolonihaven og meget andet.

Den frihed havde min familie i sin tid, mens de ventede på, at den institutionsplads, de ønskede til mig, blev ledig. Den frihed har alle ikke – og netop derfor bør vi indføre ret til tilskud til pasning af egne børn, ikke bare for forældrene, men for bedsteforældre, onkler, tanter. Vi skal lade pengene følge barnet i dette øjemed.

Så når Maria Degn mener, at Socialdemokratiet absolut ønsker alle familier friheden til at gøre det, så klinger det hult. For pengene følger jo så ikke barnet, og når hun og S står fast, så ender det med kun at være de ressourcestærke og velhavende, der har råd til via skatten at betale til daginstitutionen og betale for selv at passe barnet oveni. Det har mindre velstående familier altså ikke. Så jeg undrer mig over hvordan det kan blive en snak om ulighed, for at nægte at ville være med til dette fører vel netop til ulighed.

Det klinger også hult, når Maria Degn nævner, ligestilling kan blive et problem. Hvis det var et område, S gik synderligt op i, så forbød man ikke private daginstitutioner, som i et stort flertal er startet, iværksat og driftet af flittige, driftige og engagerede - kvinder. Men bare når hun nævner, at hun tvivler på, det bliver manden, der kommer til at gå derhjemme, så påpeger det alt, hvad der er galt med venstrefløjen. Man har simpelthen ikke tilliden til, at frie mennesker i Danmark godt kan tilpasse sig deres eget liv, lave sine egne prioriteringer i forhold til, hvad der passer bedst for dem og den måde, de har lyst til at leve på.

Mit bedste år i børnelivet var sammen med min morfar, og jeg kan kun glæde mig over, at mine forældre valgte den prioritering og havde råd til det. Det har alle ikke – men den frihed skal vi give alle familier muligheden for i fremtiden.

For frit valg – det er altså også velfærd.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen