Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Elsker du mig stadig?

Artiklens øverste billede
Else Kruse Schleef. Foto: Presse

Der er gået valg i den. I Hammel kirke holder præstekadetter ungdomsgudstjeneste for konfirmanderne, hvor temaet er livets små og store valg. Og uden for præstegårdens vinduer hænger valgplakaterne tæt i rundkørslen, som har vi pludselig fået gæster med ved kaffebordet i stuen.

Det første gang jeg skal stemme i Favrskov. Nu har jeg boet her godt et år, så nogle af ansigterne på plakaterne er allerede bekendte. Men det er slet ikke som når man har boet et sted længe og man genkender lokalpolitikernes ansigter fra gang til gang og det føles velkendt som et familiealbum, når de hænges op.

Når det kommer til trofasthed overfor politikere, så er det i forbindelse med kommunalvalg at vælgerne er mest trofaste. I flere kommuner er der tradition for, at borgmesterposten går til det samme parti i årti efter årti.

Trofasthed og kærlighed er måske ikke ord vi forbinder med politik. Men forbindelsen dukker op hos mig, når jeg hører om arrangementet med politisk speeddating, som avisen arrangerer på Pøt Mølle. For her bruges et ord vi ellers kender fra parforhold, og menneskers søgen efter den eneste ene.

Trofasthed og kærlighed er måske ikke ord vi forbinder med politik. Men forbindelsen dukker op hos mig, når jeg hører om arrangementet med politisk speeddating, som avisen arrangerer på Pøt Mølle. For her bruges et ord vi ellers kender fra parforhold, og menneskers søgen efter den eneste ene.

Ved speeddating kan man få et par minutter med forskellige politikere og få afprøvet om kemien passer. Hvem ved måske kan et sådant møde føre til vælgertrofasthed i mange år? Hvem ved måske overvejer man om der midt i valgperioden skal tilbydes parterapi i samme regi, så vælgetrofastheden kan plejes?

Lidt lige som i dokumentarserien: ”Elsker du mig stadig” på DR, hvor anden sæson nu er langt op. Den utrolig rolige og kloge psykolog og ekspert i psykoanalyse og traumer Orna Guralnik hjælper newyorkere gennem deres parforholdskriser og personlige traumer.

Jeg læste forleden et interview med Guralnik og fik lyst til at se programmerne. De gjorde stort indtryk. Efterfølgende husker jeg vendinger og gode perspektiver fra hendes råd til andre. Og det er jeg ikke ene om, daglig modtager Guralnik takkebreve fra hele verden, hvor seere skriver at de er blevet klogere på sig selv og hinanden ved at se programmerne.

I programmerne, som i malerkunsten, er trofasthed symboliseret af en hund. Terapeutens lille rolige hund er altid med, den er især god og trofast, hvis nogen kommer til at græde.

Det er ikke Guralniks ærinde at ville noget bestemt med de par, hun taler med. Men hun værner om den kærlighed, der altid er evig, når den er der. Samtidig betragter hun parforhold som et politisk system og afdækker at de fleste konflikter handler om magt.

Som til et godt vælgermøde får hun åbnet perspektivet lidt for parternes sandhedsopfattelser og får dem til at se deres samliv i et større perspektiv. Hun udtaler, at problemet i 2021 er, at par ofte mangler sans for at de er del af et større fællesskab, og derved skubbes en gevaldig bryde over på de enkelte par.

Og spørger man Guralnik, hvorfor hun gider at arbejde med par, når halvdelen af alle ægtepar bliver skilt? Så svarer hun med håb i stemmen, at det da er fantastisk at halvdelen af alle ægteskab holder. Også selvom det er hårdt arbejde.

Og hun tilføjer, at hun ikke er så bekymret for kærligheden: ”Kærlighed har en utrolig evne til at reparere, lappe og forbinde. Jeg har stor tiltro til kærligheden.”

Orna Guralnik arbejder på en bog, hvor hun vil overføre sine erfaringer fra parterapi til politiske samtaler mellem folk som er på hver sin fløj. Den glæder jeg mig til at læse. Måske kunne den bruges som vedligehold til mit og andres engagement i samfundet som borgere. Så trofasthed og ærlighed kan præge de forskellige synspunkter og vise os, at sandheden ligger foran os.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Øvrige cookies, det gør du her: opdater dit samtykke.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen