Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Skæv fordeling af resurser til folkeskolerne

Artiklens øverste billede
Thorbjørn Lager. Arkivfoto

Speeddating om ulige skolepolitiske vilkår i Favrskov.

Jeg havde den store fornøjelse, at deltage i Lokalavisens arrangement omkring speeddating med ti byrådskandidater. Jeg vil i den sammenhæng gerne takke for et godt og demokratisk nytænkende koncept og takke de ti kandidater, der gav sig tid til at deltage. Der var mulighed for i øjenhøjde at drøfte forskellige temaer, og jeg synes i den grad, at der var nærvær og saglighed i fokus.

Min indgangsvinkel til denne speeddating var det skolepolitiske, hvor vi i Favrskov Kommune desværre er vidne til en skæv budgettildelingsmodel på folkeskoleområdet. Man benytter sig af en krone pr. elev model, som på papiret lyder fint. Ud fra en demokratisk synsvinkel er dette imidlertid problematisk. De store skoler med mange børn og store årgange har kæmpestore fordele ved denne model. Her kan man samle børnene i færre, men til gengæld fyldte klasser, hvor man i de små skoler i de mindre byer, typisk vil have to ikke fyldte klasser.

På Ulstrup Skole, som er en relativ lille skole med 382 elever, har vi for tiden to niende klasser med et elevgennemsnit på 17 elever i hver klasse, hvor man i de større kommuneskoler med 6-700 elever ofte kan samle eleverne i klasser med omkring 25 elever (ofte flere). Disse skoler får således to gange otte (25-17) gange 69.000 kroner mere til rådighed end Ulstrup for deres niende årgang. Der skal jo være en lærer i hver klasse uanset størrelsen. De større skoler ender således med 1.104.000 kroner mere at kunne drive niende klasse for, end Ulstrup skole, og det er bare på niende årgang.

Der følger selvfølgelig også ulemper med store klassekvotienter, men for disse midler kan man ansætte to ekstra lærere på årgangen til holddeling, tolærerordninger, samtidig med at man i langt højere grad kan give lærerne et kompetenceløft. Formanden for lærerforeningen i Favrskov, Rikke Harboe Jensen, kan også bekræfte, at der blandt lærerne på de store skoler i Hammel, Hadsten, Hinnerup og Søften opleves større grad af kompetenceudvikling, end man gør på de mindre skoler.

Dette har flere kedelige konsekvenser for de små skoler og dermed for de mindre byer. Det er her betydeligt sværere at tiltrække dygtige lærere og fastholde dem, samtidigt med at man ikke kan tilbyde tolærerordninger. Dette er meget problematisk i inklusionsarbejdet med de svageste og de dygtigste elever. Vi taler om mange millioner kroners difference og dybest set to vidt forskellige udgangspunkter for at drive skole på for de respektive skoleledere.

I mine samtaler med de ti politikere, var det derfor utroligt glædeligt, at samtlige politikere kunne forstå denne skævvridning, og at der fra de forskellige partier syntes at være politisk vilje til at ændre på tildelingsmodellen i det kommende byråd. En ændring af dette vil kunne give de små byer et vigtigt rygstød i ambitionen om at cementere gode folkeskoler samt fastholde og tiltrække familier gennem tilflytningskampagner. Vi følger op på denne vigtige diskussion, som vi også håber, at partierne vil forholde sig til i valgkampen.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen