Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Jeg gruer for den dag, jeg måske står på listen til en betonbolig

Ved et valgmøde i Sløjfen var de gamle temaet.

Enten er du fuld funktionsdygtig og aktiv, eller du er dement og ligger på plejehjem.

Mellemgruppen er nærmest ikkeeksisterende, alle dem, der bliver i eget hjem længst muligt ofte med hjælp fra kommunalt ansatte og måske ingen kontakt med andre. Deres liv forringes betydeligt.

Den eneste politiker der nævnte en mulighed var Peder Meyhoff, Enhedslisten.

Han bor selv i et seniorkollektiv i Hinnerup. Forslaget havde været oppe i et tidligere byråd men var blevet forkastet.

Jeg kan kun gætte på, at ’plejer’ levede og måske stadig lever i bedste velgående.

Skal politikerne fortsat være så fantasiløse , at man ikke kan se en fremtid i at mange vil kunne klare sig længere uden at skulle på plejehjem , hvor der i forvejen er mangel på pladser og personale.

Er det virkelige sådan, at man i Favrskov kun kan bo i kasser bestemt af kommunen: Enten lejlighed i en by, parcelhus i by eller landsby, evt. på en landejendom.

Jeg gruer for den dag, jeg måske står på listen til en betonbolig uden mulighed for at fortsætte med min kreativitet som nu. Og, endog udsigt til mad af ukendt oprindelse, hvor jeg i dag henter friske økologiske grøntsager og frugt fra egen have, æg og fjerkræ og lammekød.

Pet Petersen nævnte Tiny Houses, goddaw do, seks kvadratmeter med hems. Det kan unge uden større kreativitet leve med i en kort årrække. Ikke mennesker på 60+ år.

Skal politikerne fortsat være så fantasiløse , at man ikke kan se en fremtid i at mange vil kunne klare sig længere uden at skulle på plejehjem , hvor der i forvejen er mangel på pladser og personale.

Det ny på Hadbjergvej ventes at kunne rumme ca 60 ud af et behov, der er 4 x så stort og måske mere.

Det er mit indspark i debatten. Politikerne skal kunne gøre det meget bedre.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Øvrige cookies, det gør du her: opdater dit samtykke.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen