Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Brandstationerne i Favrskov Kommune skal bevares

Artiklens øverste billede
Morten Bang, kandidat ved kommunalvalget og medlem af byrådet for Venstre. Pressefoto

For lidt over et år siden ville et flertal i byrådet med borgmesteren i spidsen lukke brandstationen i Hinnerup. Det ville forringe dækningen og responstiden i forbindelse med brandslukning i Hinnerup.

Det ville også betyde en markant forringelse af det samlede beredskab i hele Favrskov. Det ville dermed have en betydning for borgerne i både Hadsten og Hammel, fordi hjælpen så skulle komme fra Aarhus eller Randers i stedet for den korte vej fra Hinnerup.

Mange gode kræfter blev sat ind, og med fælles hjælp lykkedes det at overbevise borgmesteren om, at han begik en kæmpe fejl ved at lukke brandstationen i Hinnerup.

Man kan fortsat undre sig over, at borgmesteren ikke af egen drift satte spørgsmålstegn ved det yderst mangelfulde materiale, der lå til grund for beslutningen om at lukke brandstationen i Hinnerup?

Det lykkedes, som alle ved, at redde brandstationen i Hinnerup, og borgmesteren måtte indkalde til ekstraordinært byrådsmøde for at rette op på den åbenlyse fejl, han havde stået i spidsen for.

Brandstationerne i Favrskov skal bevares, beredskabet skal være tæt på borgerne. Det giver tryghed!

Er der nogen der i den kommende valgperiode, igen vil forsøge at lukke brandstationer i Farvskov, så skal jeg nok kæmpe kampen igen!

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen