Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Kan man være stille og opleve nærvær midt i travlheden?

Artiklens øverste billede
Betina Hjorth Præstegaard. Foto: Presse

Jeg møder i den her tid dagligt mennesker, som giver udtryk for, hvor travlt de har og hvor frustreret de er over, at toget igen kører derudaf. Flere siger, at de under nedlukningen, oplevede en anden form for nærvær og ro i familien, som de nu længes efter.

Ikke fordi alle er vist enige om, at vi til en hver tid hellere ville være corona foruden og at pandemien har og har haft store omkostninger for mange. Alligevel sætter kontrasten tanker i gang hos flere.

Jeg møder i den her tid dagligt mennesker, som giver udtryk for, hvor travlt de har og hvor frustreret de er over, at toget igen kører derudaf. Flere siger, at de under nedlukningen, oplevede en anden form for nærvær og ro i familien, som de nu længes efter.

I forrige uge var jeg på retræte for første gang. Her oplevede jeg også et særligt nærvær. Sammen med en række kollegaer var jeg fire dage på et retrætested i naturskønne omgivelser. Her var en sjælden mulighed for at skabe plads til fordybelse og bøn, at få fyldt på og tænkt nye tanker.

Alligevel var det med frygt og bæven jeg begav mig af sted, og jeg var godt læsset til med bøger og andet tidsfordriv. Tænk, hvis jeg kom til at kede mig. I mit eget selskab og uden skærme.

Men det blev nogle særlige dage. Retræten foregik i stilhed og mod forventning fløj tiden af sted. Og da vi efter 4 dage evaluerede på stilheden, viste det sig, at vi alle sammen havde haft den samme oplevelse af et fælles nærvær uden ord. Og alle havde vi oplevet, at sanserne skærpes, når man er stille og ikke forstyrres af skærme og snak.

Maden smager af mere, teksterne taler til én på en anden måde, når man læser stille og langsomt og på gåture i naturen, åbner naturen sig op med farver, lyde og dufte. Pludselig kom vores egne præstationer i baggrunden og vi fik øjnene op for alt det, vi modtager.

Tilbage i den pulserende virkelighed kan jeg godt tænke, som de mange travle mennesker, jeg møder lige nu, at jeg har oplevet en sjælden form for nærvær. Og det gør noget ved én og får én til at overveje, om det mon er muligt midt i dette efterårs travlhed med en ’coronapukkel’ af arbejde og arrangementer at bibeholde lidt nærvær og stilhed?

De to værdier har altid haft en særlig plads i kirken og til en gudstjeneste. En gudstjeneste er også en form for ugentlig ”retræte”. Her handler det nemlig heller ikke om at præstere men især om at være og modtage - livets gaver, håbet og nåden. Og i løbet af ugen kan selv små øjeblikke af stilhed og sansning midt i travlheden måske gøre en forskel.

Se eventuelt den lille fortælling om Martha og Maria (Luk. 38-42).


Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Skanderborg direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Uge-Bladets nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Uge-Bladet på listen og tryk tilmeld.
d

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.