Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Kære politikere: Forny ældreplejen

Artiklens øverste billede

Tillykke med valget og tak for jeres bidrag i debatter om ældreplejen. Vi glæder os til at fortsætte samarbejdet med jer.

Der er nok at tage fat på de kommende fire år. Der bliver i den grad brug for, at jeres gode hensigter bliver omsat til handlinger, ikke mindst med hensyn til at høre den enkelte borger med plejebehov, hvad der er det vigtigste for ham/hende.

Er det mere rengøring, bedre muligheder for deltagelse i det sociale liv, er det rehabilitering eller noget helt fjerde?

Alt for mange ældre får ikke den hjælp, de har brug for. Det skal ikke løses ved, at de pårørende skal stå for rengøring i deres kæres plejeboliger, som det har været fremme i debatten. Pårørende skal være pårørende – det vil sige være varme hænder og bibringe deres kære livskvalitet.

Hugo Strunge Frank, formand for Ældre Sagen Favrskov

Alt for mange ældre får ikke den hjælp, de har brug for. Det skal ikke løses ved, at de pårørende skal stå for rengøring i deres kæres plejeboliger, som det har været fremme i debatten. Pårørende skal være pårørende – det vil sige være varme hænder og bibringe deres kære livskvalitet. Frivillige skal heller ikke pålægges opgaver, der burde klares ved lønnet arbejdskraft. Frivilliges opgaver er at give livskvalitet til de svage borgere via det sociale liv.

Ældre Sagen bistår gerne med sparring og fagligt input. Det er nu, vi skal vi have løst problemerne, og vi glæder os til at mærke både jeres og vores ideer udmønte sig i værdig og tilstrækkelig ældrepleje i Favrskov Kommune.

Lad os sammen arbejde på en forbedret ældrepleje med selvbestemmelse og medindflydelse for den enkelte borger.

Lad os vende tingene om og gøre den enkelte ældres behov for pleje og personalets faglige viden til det styrende og ikke regnearkene. Måske kan netop det være med til at skaffe flere hænder.

Og der er behov for flere hænder – og hoveder – i plejesektoren. Her foreslår vi at inddrage de eksisterende medarbejdere for at høre, hvordan vi kan fastholde dem længere på arbejdsmarkedet, og hvordan vi får den nødvendige tilgang hertil.

Jeg har selv været nær pårørende til en dement plejehjemsbeboer, og jeg nærer stor beundring for den indsats, sosu assistenter og sosu hjælpere udfører.

Ældre Sagen bearbejder også folketing og ministre for at få flere penge til ældreplejen på finansloven.

Politikere, tag fat i os, og lad os komme i gang med det samme.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Øvrige cookies, det gør du her: opdater dit samtykke.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen