Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Det nye byråd må forholde sig til klima-virkeligheden

På Danmarks Naturfredningsforenings vælgermøde 25. oktober med de håbefulde politikere, der stillede op til byrådsvalget, blev denne problemstilling diskuteret:

Folketinget – og dermed moderpartierne for byrådspartierne – har i klimaaftale for landbruget aftalt, at 100.000 hektar landbrugsjord skal tages ud af drift.

I Favrskov skulle vores andel så være 1.250 hektar.

Samtlige partier bekræftede, at det kunne man nemt udtage – og faktisk mere. Et måltal for hvor meget mere, der kunne udtages, var der dog ingen, der turde byde på.

Moderpartierne på Christiansborg er i stand til at aftale faste mål for udtagning inden 2030. Man må derfor undre sig over, at ikke så meget som ét af partierne i Favrskov turde sætte et måltal på, hvor meget de vil arbejde for at opnå i 2030.

Men det må nødvendigvis ændre sig nu, da valget er overstået, og det nye byråd må forholde sig til virkeligheden.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Øvrige cookies, det gør du her: opdater dit samtykke.

Læs også

Del artiklen