Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Racisme-anklage er fuldstændig absurd

Artiklens øverste billede
Mette Nøhrs datter sammen med en medarbejder og indehaveren af Nyt Syn Brilleriet i Hammel til Open By Night. Foto: Mette Nøhr

Forleden var jeg til Open By Night i Hammel, hvor jeg besøgte Nyt Syn Brilleriet for at donere et par gamle briller til fordel for Senegal. Butikken var, ligesom mange af byens øvrige forretninger, pyntet festligt op a la det land, de nu havde valgt.

Jeg tog et billede af min seksårige datter sammen med butikkens indehaver og en medarbejder – begge var udklædt som senegalesere. Lagde billedet op på min Facebook-side – sammen med et billede fra en anden butik – for at fortælle om en god aften i Hammel med et stort engagement fra de forretningsdrivende.

Mandag blev jeg så kontaktet af TV2 Østjylland, der havde talt med min socialdemokratiske byrådskollega Maria Degn. Hun var blevet meget provokeret over Open By Night arrangementet og billedet af min datter. Det er udtryk for ”hyggeracisme, når det er værst”, sagde hun med billedet i hånden i tv-indslaget mandag aften.

Maria Degn er naturligvis i sin gode ret til at sætte fokus på racisme, men efter min mening har udklædningen som senegalesere i forbindelse med et Open By Night-arrangement, hvor der indsamles briller til fordel for fattige senegalesere, intet med racisme at gøre.

Jeg tager skarp afstand fra ordet ”hygge-racisme”, da jeg på ingen måde mener, man bør koble disse to ord sammen. Hygge er altid forbundet med noget positivt, mens racisme altid vil være negativ ladet. Der er kun tale om racisme, når der ligger en ond hensigt bag, hvilket der jo på ingen mulig måde er tale om her.

Vi skal naturligvis fortsat have lov til at klæde os ud i forbindelse med fastelavn, temafester og andre festlige anledninger, uden at det skal kædes sammen med racisme. Hvor er respekten og mangfoldigheden i vores samfund ellers blevet af? Så længe man gør det på en venlig og respektfuld måde, kan der aldrig være noget ondt ved det.

Når det er sagt, må jeg desværre sande, at sagen er meget karakteristisk for den tid, vi lever i. Mange føler sig krænket over lidt. Og føler man sig ikke krænket på egen regning, så kan man altid føle sig krænket på andres vegne. Så er man ligesom på den sikre side. Det virker nogle gange som om, folk leder efter noget, man kan føle sig stødt eller krænket over. Det er nærmest ved at udvikle sig til vores nationalsport, og det er en meget ærgerlig tendens. Det er vigtigt, at vi siger fra og sætter foden ned. Vi skal nemlig huske på, at det i høj grad handler om vores ytringsfrihed i det demokrati, som vi lever i. Vi skal til hver en tid kæmpe for at bevare disse frihedsværdier.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.