Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Hvad ser du på maleriet?

Artiklens øverste billede

I Søften-Foldby Sognegård hænger der et maleri af Simon Aaen. Maleriet hedder ’Påskemorgen ved graven’ og man er naturligvis meget velkommen til at komme forbi og se det live.

Jeg synes, at det er et smukt maleri. Gule og røde farver intensiveres i den samme retning fra den venstre side af billedet, og fanger min opmærksomhed.

Farverne bliver klarere og klarere, og det bygger ligesom op til en eksplosion af hvidt lys i højre side af billedet. Og man aner noget mørkere, måske en skikkelse midt i lyset.

Maleriet hænger i sognegården i det lokale, hvor jeg underviser konfirmander.

Vores tro er rettet mod Gud, som elsker os så højt, at han giver sin søn, for at enhver som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. Et Big Bang af dimensioner.

Nogle af dem har naturligvis været henne og se på maleriet – og nogle af dem har også kommenteret på det, men jeg har ikke decideret brugt det i undervisningen, indtil for et par måneder siden, hvor jeg havde min gode kollega, Jakob, med til undervisningen.

Vi har besøgt hinandens hold, fordi vi skulle konfirmere nogle af hinandens konfirmander.

Jakob begyndte undervisningen med at pege på maleriet, og spørge konfirmanderne, hvad de så på det.

Der var mange svar; nogle så en engel, nogen så Jesus, der var opstået fra de døde, nogen mente, at det var en eksplosion – og så var der en der sagde, at han troede, at det var The Big Bang.

Og den greb Jakob naturligvis med det samme. For selvfølgelig er det The Big Bang, vi ser på maleriet. Ikke det Big Bang, som vi først tænker på, når vi hører ordet. Men et Big Bang som var akkurat lige så verdensomvæltende, livsændrende, livsskabende som det første Big Bang ved verdens begyndelse.

Det var nemlig det, der skete, da Jesus den første påskemorgen brød dødens og mørkets magt og stod lyslevende ud af graven – det var en ny begyndelse. Det ændrede vores liv for altid. Det skabte vores liv på ny.

Når man normalt taler om The Big Bang, så taler man om verdens skabelse, som en måde at forklare, hvordan alting blev til.

Man taler om viden og om videnskab; om ting der kan måles, vejes og regnes ud. Og selv om Big Bang blot er en teori, så er det altså den videnskabelig teori, som har størst tilslutning blandt denne verdens kloge hoveder.

Jane Vig Fanø.

Og begivenhederne den første påskemorgen, at Jesus stod levende op af den mørke grav, kan ses som værende af akkurat lige så stor betydning som det første Big bang – fordi vores liv efterfølgende skal ses i lyset af opstandelsen. Fordi vi er blevet lovet del i det evige liv. Fordi døden ikke længere sætter en grænse for vores liv.

Det kan være svært at forstå med vores forstand, fordi det virker så umuligt. Fordi vi hverken kan måle eller veje det, lige så lidt som vi kan regne det ud.

Men det er heller ikke det, der er vigtigst – det vigtigste er, at vi tror det!

For vores tro er ikke rettet mod det, som vi kan vide.

Vores tro er rettet mod Gud, som elsker os så højt, at han giver sin søn, for at enhver som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. Et Big Bang af dimensioner.


Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Favrskov direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Lokalavisen Favrskovs nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Favrskov på listen og tryk tilmeld.
d

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.