Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Sproget skal følge med tiden, men ånden skal binde det hele sammen

Artiklens øverste billede

Det kan være tåkrummende morsomt at se klip fra gamle, danske film eller nyhedsindslag, fordi vores sprog og måde at bruge det på hele tiden forandrer sig.

Det er som om man talte meget langsommere før i tiden; ja som om man brugte ekstra god tid til at udtale ordene og få alle stavelserne med. Vokalerne blev også udtalt på hvad der i dag kan synes at være en lidt skabet måde; ja selv de unge fra nyhedsklip fra 80’erne taler nærmest andægtigt.

Som barn fik jeg læst Astrid Lindgrens ”Brødrene Løvehjerte” højt, og den gjorde et stort indtryk på mig. Men da jeg som voksen selv ville læse den højt for mit barn, det gik op for mig, at bogen, der er fra 1973, har en sproglig langsomhed i sig, som jeg faktisk synes var svær at læse højt.

Det var som om, fortællingen ikke rigtig kunne komme til live, og det har ikke noget med Astrid Lindgrens evner som forfatter at gøre, men nok nærmere noget med sprogets udvikling at gøre. Alting går hurtigere og hurtigere; vi er blevet øvet i at kunne modtage og forstå rigtig mange oplysninger på kort tid. Og sproget er fulgt med tiden. Og sådan skal det være.

Derfor er det jo tankevækkende, at vi i vores gudstjenester og kirkelige handlinger stadig bruger tekster, der er så gamle som fra 700-600 f.kr. Det er da heller ikke hver søndag, at dagens tekst er lige nem at læse højt, vil jeg gerne indrømme.

De gode fortællinger, det glade budskab, det livgivende ord kan kun overleveres ved, at vi giver sproget lov til at leve og forandre sig i takt med at vores tilværelse gør det.

Men vi har bevaret dem i vores ritualer, fordi de fungerer som vidneudsagn fra en tid langt fra vores, og som vi har gjort os umage med at bære med os, fordi vi med et religiøse udtryk vil sige, at de indeholder en sandhed, vi tror på, vi ikke kan leve uden. Men vi lader ikke de gamle ord stå alene. Der skal prædikes over dem, så sproget får lov at følge med tiden og ånden får lov at binde det hele sammen.

Og det gælder vel også i alle mulige andre sammenhænge, hvor vi har arvet gamle ord og formuleringer, måder at tale sammen på, som vi ukritisk bliver ved at bruge uden måske at overveje, om ordlyden skulle være en anden, for ikke at stå i vejen for budskabet.

Det kan være den offentliges måde at henvende sig til borgerne på, det kan være en uvilje mod at prøve at forstå nogle af de mange nye ord og vendinger, som hele tiden dukker op i de nye generationers måde at udtrykke sig på, og ja, det kan være præsten på prædikestolen, der kaster om sig med de gamle begreber og glemmer, at det faktisk ikke er indlysende for alle, hvad det er, de betyder. Og den gryde kan vi alle falde i.

Halvt i spøg og halvt i alvor foreslog den tyske teolog og filosof, Paul Tillich (1886-1965), at kirken skulle udstede et forbud til sig selv mod at bruge de religiøse hovedbegreber i 30 år, for at give tid til overvejelser om hvordan de kunne oversættes ind i en ny tid. Det gjorde han efter sine egne traumatiske oplevelser under 1. verdenskrig.

Her gik det op for ham, at hvis vi skulle blive ved med at kunne tale om Gud, måtte kirken holde op med blot at gentage de gamle, nedarvede formuleringer, uden på nogen måde at komme de mennesker i møde, som havde mistet troen på fremtiden og følte sig aldeles forladte.

De gode fortællinger, det glade budskab, det livgivende ord kan kun overleveres ved, at vi giver sproget lov til at leve og forandre sig i takt med at vores tilværelse gør det. Og så er det vores opgave at holde den ånd højt, som kan binde det hele sammen: Fortiden, nutiden og vores fremtid. Og på den måde kan stemmerne fra en tid langt herfra og generationerne før os få lov at blive ved at tale til os.


Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Favrskov direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Lokalavisen Favrskovs nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Favrskov på listen og tryk tilmeld.
d

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.