Hvis overvægts-kurven skal knækkes, skal vi tage nye midler i brug

I Favrskov har der været en markant stigning i andelen af overvægt i perioden fra 2017 til 2021.

• Data fra Favrskov for skoleårene 2017/2018 og 2018/2019 viser, at 12 pct. af børn i 6-7-årsalderen var overvægtige eller svært overvægtige, mens det var gældende for 21 pct. af unge i 14-15-årsalderen.
• Den nationale sundhedsundersøgelse fra 2021 viser, at 36 pct. af Favrskovs borgere over 16 år var moderat overvægtige, mens 19 pct. var svært overvægtige.

Overvægt hos børn og unge kan have konsekvenser for deres psykiske og fysiske helbred. Børn med overvægt kan opleve psykosociale problemer i form af stigmatisering, mobning, lavt selvværd og nedsat livskvalitet. Børn med overvægt har samtidig øget risiko for også at leve med overvægt i ungdomsårene og voksenlivet. På længere sigt øges deres risiko for at udvikle sygdomme, som blandt andet type 2-diabetes, hjertekarsygdomme, flere former for kræft og psykiske lidelser som depression (Statens Institut for Folkesundhed, 2020).

Professor Lau Casper Thygesen udtaler:

“Overvægt er i høj grad konstant over et livsforløb!

Det betyder at børn, der lever med overvægt de første leveår og i barndommen, har en øget risiko for at leve med overvægt i ungdoms- og voksenlivet. Det understreger vigtigheden af forebyggelse af overvægt i en tidlig alder”.

Fra VIVE (Det nationale forsknings og analysecenter for velfærd) understreges det at: “Forældrene har nøglen til børns overvægt!”

Her et uddrag fra artikel fra juni 2021:

Forældre overser børns overvægt

For at forstå – og modvirke – de voksende problemer med overvægt og fedme blandt danske børn, er det nødvendigt at undersøge, hvorfor der er forskel på forskellige befolkningsgruppers vægt, og hvordan folk forholder sig til mad, motion, vægt og krop. Hvordan forældre overfører bestemte værdier, handlinger og tankemønstre til deres børn er ligeledes centralt for at forstå den stigende fedmeforekomst blandt børn.

Undersøgelsen viser, at der er tæt sammenhæng mellem familiens livsstil og forekomsten af overvægt og fedme hos børn. Desuden er der forskel på, om forældre beskriver og vurderer deres overvægtige barn som overvægtigt eller normalvægtigt alt efter deres sociale position og livsstil. Hvis forældre skal modarbejde en vægtøgning hos deres børn, er det nødvendigt, at de i første omgang erkender og ser, at deres børn er overvægtige eller fede.

Og nu til min hovedpointe.

Trods det at kommunen har en rigtig god mad- og måltidspolitik, samt tænker og handler ud fra en sund og aktiv livsstil i daginstitutioner og skoler, - ja så slår disse tiltag altså ikke igennem. Det beviser ovenstående tal samt udvikling.

• Det betyder, at hvis kurven skal knækkes, skal vi tage nye midler i brug.
• DF ønsker at gøre en aktiv indsats for at vende denne udvikling, og vi vil satse på de små børn.

Sundhedsplejersken tilser spædbørn 6 gange fra barnet er 4 dage til det er 9 mdr. - men derefter er det et afsluttet kapitel for de fleste børn og deres forældre.

DF ønsker, at der tilføjes et obligatorisk ekstra besøg, når barnet er 2 år.

• Et obligatorisk besøg vil give forældrene mulighed for at tale om de ting, der volder besvær i dagligdagen, men som anses for at være “for små og mindre betydelige” til at bede om et ekstra besøg.
• Dette besøg bør især handle om kost, spisemønstre, sund levevis, døgnrytme og det lille barns selvstændighed/stædighed, der ofte udspiller sig ved bordet og derfor nemt kan blive en kampplads.

DF foreslår desuden at gøre det besøg, kommunen allerede tilbyder til 3 1/2 årige, obligatorisk.

Det vil være en udstrakt hånd til småbørnsforældre, som - forståeligt nok – i en travl hverdag let kan glemme at holde den sundhedsmæssige fane højt.