Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Tror politikerne selv på deres prioriteringer i forhold til placering af VE-anlæg?

Artiklens øverste billede
Det 55 hektar store Solcelleanlæg ved Voldby, som blev taget i brug i december 2022. Foto: Better Energy

Venstre roser på byrådsmødet tirsdag 31. januar sin forvaltnings sagsbehandling vedrørende prioriteringer af VE-anlæg. Alligevel har Venstre stemt imod sin egen forvaltnings indstilling på Planudvalgsmødet og ændret ansøgning nr. 15 Vitten fra rød til gul markering. Hvad ligger til grund for denne beslutning?

Favrskov Kommune har arbejdet i lang tid med solcelleområdet i Nr. Galten, Hadsten og Hadbjerg. Hvorfor opfordrer Favrskov Kommune udviklere og lodsejere til at ansøge om VE-anlæg, når Favrskov Kommune på det tidspunkt sidder inde med en viden om, at kommunens klimamål er 80 procent i hus via professionelle developere?

Hvorfor er politikerne ikke aktive i debatten omkring prioritering af VE-anlæg? Hvorfor gemmer politikerne sig bag sin forvaltning i sagen her?

Den seneste tid er jeg blevet kritiseret for at være inhabil, samt at mit sidste læserbrev var et unfair angreb på forvaltningen i Favrskov Kommune. Ingen af delene har været min hensigt. 

Jeg er medansøger på solcelleansøgning nr. 15 og har i den sammenhæng måtte konstatere, at sagsbehandlingen er mangelfuld. Jeg vil gerne være helt tydelig. Det er ikke ensbetydende med, at jeg mener, at forvaltningen ikke passer sit arbejde ordentligt. 

Årsagen, til at de 19 ansøgninger ikke får en ens sagsbehandling, er efter min vurdering en konsekvens af den beslutning om, at udvælgelsesprocessen for VE-anlæg ikke sker i kommuneplansprocessen. Jeg er udmærket klar over, at fravalget af kommuneplansprocessen er truffet for at kunne holde et højt tempo på den grønne omstilling. 

Måske er det fair nok – det er jo trods alt kun placeringen af VE-anlæggene, der kunne have fået et andet udfald. Men det er et dilemma, som politikerne burde tage alvorligt, og det er ikke et modargument, at de udvalgte områder får en lokalplansproces med høringsrunder med tilhørende borgerinddragelse. 

Hvad der ikke vil være fair er, hvis politikerne med fuldt overlæg har udvalgt et område, som de på forhånd ikke selv tror på, kan realiseres. 

Tænk hvis: 

  • politikerne har udvalgt et område med den bagtanke, at det udvalgte område vil give så mange indsigelser, at det vil aflede opmærksomheden fra de få klager, som måtte komme fra de øvrige områder.
  • et område alene er udvalgt for at opnå borgerinddragelse og mange høringssvar.
  • politikerne har udvalgt et område med den bagtanke, at de senere vil kunne høste anerkendelse ved at begrænse solcellerne eller helt fjerne dem fra det pågældende område ved en kommende høringsrunde.

Et sådant scenarie kunne forklare politikernes prioriteringer af placering af solcellerne, men det er det modsatte af borgerinddragelse. Det ville være resursespild af offentlige midler, men det værste ved en sådan strategi ville være, at den bremser for den grønne omstilling, da andre projekter er bænket i øjeblikket. 

Kære politikere, vis borgere og interessenter, at det ikke var en fejl, da I uden borgerinddragelse besluttede prioriteringen af VE-anlæg i Favrskov Kommune.

Og kom ind i debatten.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.