Det kan være svært at være nogens mor eller far

I dag findes der mange råd at hente til os forældre. Internettet, motorvejen til viden, har åbent døgnet rundt, og vi googler, søger og deler viden og erfaringer i et væk. Nogle gange finder vi noget, vi kan bruge, andre gange bliver vi bare mere forvirrede og kan endda føle os helt fortabte. For der er jo ikke noget, vi hellere vil end at være en god forælder, og at vores børn trives. 

For noget tid siden fik jeg øje på en mor, som ikke altid kan have haft det superlet. Jeg fik øje på Maria, Jesu mor. 

Som ganske ung fik hun at vide af en engel, at hun skulle være mor til Guds søn. Alene det at møde en engel må have været noget overraskende. Og snart meldte næste udfordring sig: Hvordan skulle hun lige præsentere det hele for kæresten? Josef blev hos hende, selvom han må have tænkt sit. Næste strabads: Da hun var højgravid, skulle de ud på en meget krævende rejse. Hun ender med at føde sit første barn i noget, der bedst kan beskrives som en stald. I hvert fald et sted, hvor der stod en krybbe, som de brugte som vugge. 

Det er jo egentlig en helt vild historie. Men englene sang, og stjernen skinnede, det tændte håb. Dog ganske kort tid efter, at barnet var født, måtte den lille nye familie overkomme endnu en udfordring: Landets konge var så bange for en rival, ja, han havde fået nys om et særligt barn, at han sendte soldater ud for at slå alle spædbørn ihjel for en sikkerheds skyld. Det lykkedes Josef og Maria at flygte og få Jesus i sikkerhed. 

Lidt senere, da Jesus var 12 år og måske på vej til at blive en selvstændig teenager, hvem ved, blev han væk fra Josef og Maria i hovedstaden, Jerusalem. De var på en rejse til Jerusalem i anledning af påsken, og da de var på vej hjem, gik det op for dem, at Jesus ikke var fulgt med. De ledte efter ham blandt venner og familie i det store rejsefølge, men uden held. De hastede derfor tilbage til Jerusalem. De ledte og ledte, og efter tre dage fandt de ham i templet. De blev selvsagt meget glade over at finde ham, men måtte også udtrykke deres bekymring overfor ham: »Jesus, vi var så bange, hvorfor gjorde du det?« Hvortil Jesus svarer, at han ikke kan forstå, at de ledte sådan og var bange, for han var jo bare her i sin fars hus, Guds hus. 

Nogle år senere, da Jesus var blevet voksen, er han og hans mor gæster ved et bryllup. Værtsparret kommer for skade at løbe tør for vin. Og her er det en lidt anden udgave af Maria, vi møder. Det er som om, hun er ved at forstå, hvem Jesus er. Igennem larmen fra hundreder af festende mennesker ser hun sin søn. Med undren. Hun ved så meget om ham og dog. Hun ser med ét på ham, som enhver mor eller far ser på sin voksne søn eller datter med nye øjne i det øjeblik, det går op for én, at vores søn eller datter er voksen og nu skal til at udfolde sit helt særlige livs potentiale. Det er også den mor, Maria er. 

Maria ser Jesus, og hun puffer ham og får ham til at lade det flyde med vin. Det er ikke en tryllekunst, at han laver vand til vin, men et tegn på nye tider, hvor Guds rige skal komme, og kærlighed og håb skal flyde over. Hvor overbærenhed og tilgivelse skal komme til alle, hvor alle skel mellem mennesker skal lægges ned, og hvor alt liv skal rejses op. Jeg tror, det har været et højdepunkt for moren, Maria, til den fest. Det er vigtigt at holde fast i højdepunkterne, for der vil komme hårde år også. 

Og mon ikke det blev nogle hårde år for den mor også. Ja, hun stod i hvert fald under hans kors til sidst. Men englene kom heldigvis igen, og mødte hende og alle os andre med de vigtige ord: »Frygt ikke. Han er opstået.«

Hun blev mor til en særlig dreng. Alle forældre er forældre til særlige børn. Nemlig vores børn. Vi vil så gerne, at det skal gå dem godt. Vi vil så gerne være så gode forældre som overhovedet muligt. Kunne vi, gav vi vores liv for dem. Det behøver vi dog ikke, det ville måske også være lidt ekstremt, men Jesus har gjort det, givet sit liv… for ALLE. Det kan glimtvis give den trætte mor og den trætte far et lille pust af håb. Og måske får vi fra tid til anden også hjælp fra en uventet kant. Der findes stadig engle, nogle gange kommer de i skikkelse af et medmenneske, og Gud kan også den dag i dag sige noget til os gennem sin hellige ånd, der kan give os håb og nye kræfter.