Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Er Gud mand eller kvinde?

Artiklens øverste billede
Sognepræst Lise Thorbøll Melchiorsen, Hadsten Storpastorat.

For nylig kunne vi læse i nyhederne, at den engelske kirke diskuterer, hvorvidt Gud er en ”han” eller en ”hun”. En britisk præst har nemlig bedt om lov til at omtale Gud i kønsneutrale vendinger. 

Måske tænker du, at det er en lidt pudsig debat, for er Gud ikke bare Gud? Godt nok kalder vi Gud for ”Far”, når vi for eksempel beder Fadervor, men er det vigtigt? Og skal en samfundsdebat nu også smitte af på den måde, vi taler om tro og kristendom på? 

Det korte svar er ja. 

Diskussionen om Guds køn er nu slet ikke ny, men er selvfølgelig blevet aktuel igen, nu hvor vi er begyndt at stille spørgsmål ved, hvordan vi bruger han/hun/den/det, og hvordan sproget har en stor betydning for, hvordan vi forholder os til os selv, vores kroppe og hinanden. 

Siden oldtiden har kirken sådan set anerkendt, at Gud hverken er en mand eller en kvinde, men når det er sagt, er vi opdraget til at henvende os til Gud, som var Gud en mand. Den vestlige kultur har altid været – og er stadig i mange henseende, patriarkalsk; det vil sige at begreber som beskyttelse, magt og viden associeres med det mandlige. Og de fleste af os tænker ikke altid over, hvordan vi både i vores institutioner, vores opdragelse af vores børn og ikke mindst i vores sprog mere eller mindre ubevidst bærer denne patriarkalske vægtning videre. 

Men tanken om at Gud både besidder kvindelige og mandlige sider, er som sagt meget gammel. I nogle af de ældste bibelske tekster omtales den kvindelige side af Gud med ordet ”visdom”, som er hunkønnet. Et andet sted sammenlignes Guds omsorg og kærlighed til mennesket ved at beskrive Gud som en mor, der aldrig kunne glemme sit diende barn. 

Vores tro og vores religiøsitet, vores måde at beskrive verden på er uløseligt forbundet til vores sprog. Vores hjerner kan simpelthen ikke danne billeder af noget, vi ikke kan beskrive med ord eller ikke allerede kender og dermed kan forholde os til og mærke. Derfor er Gud traditionelt (i vestlig/europæisk kultur) blevet beskrevet som en ældre, hvid mand med hvidt, langt skæg. Det kan vores hjerner forholde sig til. Men billedet er jo en naiv og meget fattig fremstilling af, hvad navnet ”Gud” er. Gud er hævet over vores begreber, for Gud er altid mere end vi kan fatte. 

Pointen er, at det slet ikke giver mening at tale om, hvorvidt Gud er mere sort end hvid, mere mand end kvinde.

Hvis du går ind i domkirken i Cape Town, finder du der en statue af Jomfru Maria stående med det lille Jesusbarn i armene. Og begge er (selvfølgelig) sorte og afrikanske af udseende. Det kan virke mærkeligt for danskeren, der altid har lært, at Gud er hvid og noget meget dansk, hvilket jo også er lidt komisk, da kristendommen opstod i Mellemøsten. Pointen er, at det slet ikke giver mening at tale om, hvorvidt Gud er mere sort end hvid, mere mand end kvinde. For Gud er hævet over disse kategorier; ja Gud er det hele på én gang og meget mere til. 

Det var i øvrigt ved samme kirke i Cape Town, at nu afdøde ærkebiskop Desmond Tutu havde embede. Det skabte stort postyr, da han engang udtalte, at ”Gud er ikke kristen”. Et postyr der netop viser, hvor snævert vores sprog er, og hvor lille vores verden bliver, hvis vi ikke en gang imellem tør udfordre vores egne kategorier. For selvfølgelig er Gud ikke kristen. Mennesker kan være kristne, men Gud er Gud og har skabt verden længe før mennesket begyndte at dele sig op og bekrige hinanden for at finde ud af, hvem der har mest ret og mest magt. 

At vi i det 21. århundrede kan tale offentligt om tro og religiøsitet, skal vi i øvrigt se som en stor gave og en sikkerhedsventil for, at vi ikke lukker os om os selv med det sprog vi bruger og dermed med de valg, vi træffer. At tale om begrebet ”Gud” gør, at vi bliver mindet på, at verden altid er mere og større og dybere, end vi kan begribe. Den erkendelse forpligter os på hele tiden at spørge os selv og vores magthavere: Gør vi det godt nok? Gør vi det kærligt nok? Eller er der sider af tilværelsen, som vi er blevet blinde over for og dermed svigter vores gudgivne forpligtelse som næstekærlige medmennesker? 

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.