En hyldest til de forhenværende spejderledere i Thorsø

Redaktionel tilføjelse: Spejderne i Thorsø er ikke definitivt lukket. Grupperådet har indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling og håber at finde nye frivillige ledere, inden man må ty til at stemme om at nedlægge foreningen. Læs mere HER.

Egentlig er det en sørgelig anledning. Tirsdag lukker og slukker spejderne i Thorsø. Der er simpelthen ikke voksne nok, der tilbyder sin hjælp. Endnu engang skal børnene og deres forældre søge ud af byen. Det er de fleste i Thorsø nok efterhånden vant til. Derfor er det ikke det, dette skal handle om, men derimod Marianne og Alise. Som to lysende fyrtårne i lokalsamfundet har de to holdt gang i spejdergruppen, siden deres børn var små. 

År efter år har de pakket telte, patruljekasser og deres soveposer for at tage en flok børn med på spejderlejr. Lige fra Guldborgsund til Randers har de fyldt børnenes tøj med den søde duft af bålrøg, deres maver med havregrød og deres ører med selvopfundne godnathistorier. 

De er vågnet kolde morgner til et barns tis i deres sko og er stået ud af soveposen for at tænde bål til dagens første kop kaffe og første oplevelser.

Tirsdag efter tirsdag er de mødt op, først på Rolighedsvej, så på Bakkegården og senest i en kælder under skolen. De har lært børnene om små og store ting som venskaber, lakridssnørebånds-spisning og hvordan det føles, når gummistøvlerne bliver helt fyldt med vandet fra den nærmeste bæk. 

Jul efter jul har de rejst pavillon på torvet og solgt diverse kreationer med god stemning for at samle en skilling til arbejdet med børnene.

Jeg er helt sikker på at mange børn, teenagere og voksne i og uden for Thorsø har varme minder om de to spejderledere. De fortjener en anerkendelse, der ellers kan være svær at finde i en travl hverdag.