Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Udbud på lige konkurrencevilkår i Favrskov?

Kommentar til byrådspolitikerne behandling af udbud af rengøringsopgaven i Favrskov vest.

Artiklens øverste billede
Aksel Madsen er lærer og bestyrelsesmedlem i Favrskov Lærerforening. Privatfoto

Det tog byrådet cirka fem minutter at behandle punkt 10, ”Udbud af rengøringsopgaven i Favrskov vest”, på byrådsmødet 28. februar. Måske lidt for hurtigt?

Der var en to minutters gennemgang af formanden for udvalget. Derefter debat. Eller fravær af debat. Den eneste der tog ordet, var Thake Fogh Cordt fra Enhedslisten. Han kom med kritiske bemærkninger til det nuværende udbudsmateriale. Ingen efterfølgende modsvar på dette indlæg. Kun tavshed. Derefter afstemning. 24 stemte for og 1 imod (Enhedslisten).

Så var den sag klaret. På fem minutter. Men kære politikere: Jeg håber, I vil tænke jer om en ekstra gang. Der er god tid til at genoverveje.

Er I som lokalpolitikere klar over de konsekvenser, udbuddet kan have for løn- og arbejdsforhold for de ansatte i rengøringsbranchen? Har I overvejet, om udbudsmaterialet i sin nuværende form kan være konkurrenceforvridende og medvirke til social dumping?

Mon alle byrådspolitikere på nær Enhedslistens Thake Fogh Cordt er enige i, at man ikke skal blande sig i arbejdsforhold i rengøringsbranchen som kommunal udbyder? Det håber jeg ikke.

Jeg synes udbudsmaterialet bør indeholde:

  • sikring af overenskomstmæssig aflønning ud fra den toneangivende overenskomst for området
  • sikring af løn og arbejdsforhold ved virksomhedsoverdragelse – at en eventuel ny leverandør sikrer ansættelse af medarbejdere på samme vilkår som tidligere
  • sikring mod social dumping. Det bør vi forebygge i Favrskov Kommune.

Det er godt, at I som lokalpolitikerne er enige om at sætte et lille positivt politisk aftryk. Nu skal kvaliteten af rengøring hæves en smule. I udbudsmaterialet står der, at kvalitet nu skal vægtes med 60 procent i forhold til pris på 40 procent. Måske har I også hørt, fra os, der arbejder på kommunale institutioner, at rengøringsstandarden er meget lav? Så det er dejligt, at I ønsker, kvaliteten skal vægtes en smule højere end pris. 

Men jeg synes, det er trist, at vi har 24 byrådspolitikere ud af 25 (alle partier på nær Enhedslisten), der ikke vil være med til at sikre anstændige løn- og arbejdsforhold for privatansat rengøringspersonale på de kommunale arbejdspladser. 

Flere af partierne i byrådet fremhæver ofte den fri konkurrence som vigtig. Men har I sikret, at der er lige vilkår i konkurrenceudbuddet? I vil vel ikke tillade firmaer at byde på kontrakten ud fra dårligere løn- og ansættelsesforhold end andre?

Jeg har stor forståelse for, at det kræver megen tid at nærlæse og forstå det komplicerede udbudsmateriale med mange bilag. Som lokalpolitikere har I meget at sætte jer ind i, og arbejdspresset er stort. Der er dygtige embedsfolk i forvaltningen, som I stoler på, og I læner jer sikkert op ad deres vurderinger.

Men jeg synes, I burde kræve, at udbudsmaterialet revideres og får tilføjet en sikring af overenskomstmæssig aflønning, virksomhedsoverdragelse samt fair konkurrencevilkår i udbuddet.

Det, I netop har vedtaget, kan få store negative konsekvenser for mange menneskers arbejdsliv. Og som kommune ønsker I vel gode og trygge arbejdsforhold for alle ansatte – også de privatansatte, der gør rent på kommunale institutioner?

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.