Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Varm luft fra Mette Nøhr – hvordan vil du helt konkret forbedre den kollektive trafik?

Peder Meyhoff afkræver Mette Nøhr konkrete svar på, hvordan hun vil forbedre den kollektive trafik i Favrskov Kommune.

Artiklens øverste billede
Peder Meyhoff er tidligere byrådsmedlem i Favrskov Kommune for Enhedslisten.

I Lokalavisen glæder Mette Nøhr fra Favrskov Byråd sig over, at byrådet endegyldigt har sagt nej til letbanen. Desværre er hendes læserbrev fyldt med fordomme og varm luft.

Jeg er naturligvis enig med hende i, at Favrskov Kommune ikke alene kan finansiere, at letbanen bliver forlænget til Hinnerup. Derfor forstår jeg også godt, at byrådet sætter planerne i bero. Men det er jo ingen naturlov, at regeringen ikke vil betale til etableringen. Byrådet i Kiel har således for nylig besluttet at bygge en letbane i byen. Det kan kun lade sig gøre, fordi den tyske stat finansierer en meget stor del af etableringsudgifterne, vist helt op til 75 procent. Når det er muligt i Tyskland, burde det jo også kunne ske i Danmark. Det kunne byrådet jo arbejde for.

Mette Nøhr kritiserer letbanen for at være ustabil. Og ja, der har været mange startproblemer, og der er også problemer med rimfrost på banen til Djursland – og med mellemrum er der bilister, der kører ind foran letbanen. Men alligevel er letbanen faktisk meget præcis, og på den indre strækning og på banen til Odder er letbanens rettidighed bedre end S-toget i København. Som jævnlig bruger af letbanen kan jeg tilføje, at den også er mere præcis end busserne.

Når Mette Nøhr kan skildre letbanen på en så negativ måde, er det fordi, hun hænger fast i det billede, medierne skabte i letbanens første år, hvor de gjorde det til en stor historie, når letbanen af en eller anden grund ikke kørte. Men i dag er virkeligheden en anden. Letbanen er i dag langt bedre end det rygte, der blev skabt i dens første år. Prøv den, Mette Nøhr. Har du overhovedet brugt den?

Bortset fra det, så er ingen transportformer perfekte. Alle former for transport kan opleve forstyrrelser; det kan fly, skibe, broer, busser, motorveje og almindelige tog. Der er imidlertid ingen medier, der kritiserer Storebæltsbroen, når den er lukket af storm, eller E45 når den er lukket som følge af ulykker. Men letbanen er derimod et nemt mobbeoffer. Måske fordi den er i vejen for bilisterne?

Noget andet er, at Mette Nøhr nok så flot lover at ”vi skal udvikle og styrke den kollektive trafik i Favrskov”. Enig, men det er jo helt gratis at skrive sådan. Det er varm luft helt uden bud på, hvordan den kollektive trafik skal udvikles og styrkes, når letbanen nu er begravet. Vi kan se, at busserne taber passagerer, mens letbanen omvendt får flere og flere passagerer. Måske fordi den slet ikke er så tosset, den letbane, selvom den generer bilisterne flere steder. Så kom med bud, Mette Nøhr. Hvordan vil du helt konkret forbedre den kollektive trafik i Favrskov?

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.