Direktør Steen Bødtker, Expedit.

Direktør Steen Bødtker, Expedit.

Expedit i Hadsten på opkøb i Norge

Om en måned overtager Hadsten-firmaet Expedit Aktiv Butikkutvikling i Norge. En virksomhed, som sidste år omsatte for 16 mio. NKr.

Af
Erling Baastrup

ERHVERV Expedit a/s i Hadsten har underskrevet en aftale omkring overtagelse af Aktiv Butikkutvikling i Norge. Overtagelsen forventes at finde sted om en måned.
Expedit er en af Nordens førende producenter af butiksinventar med datterselskaber i Norge, Sverige og Finland. Koncernen omsætter for ca. 400 mio. kr. om året.
Opkøbet betyder en yderligere styrkelse af Expedits forretningskoncept og omsætning, specielt med henblik på udviklingen i den norske marked. Aktiv Butikkutvikling, der er totalleverandør på butiksindretning til det norske marked, blev startet i 2.000 af Geir Svendsen og Morten Riis, som begge fortsætter i koncernen.
”Jeg er overbevist om, at vi med købet af Aktiv Butikkutvikling er klar til en fortsat ekspansion i Norge,” siger administrerende direktør i Expedit Steen Bødtker og fortsætter: ”Opkøbet passer ind i vores strategi om vækst samt øget indtjening.”

Publiceret 01 December 2010 14:17