Melanie Kristensen i klinikken i Laurbjerg. Efter knap et halvt år som selvstændig kan man nu også få tilskud til fodbehandlingerne fra det offentlige i hendes Klinik for Fodterapi. Foto Niels Peeter Elgaard

Melanie Kristensen i klinikken i Laurbjerg. Efter knap et halvt år som selvstændig kan man nu også få tilskud til fodbehandlingerne fra det offentlige i hendes Klinik for Fodterapi. Foto Niels Peeter Elgaard

Fodterapeut med hang til fødder

24-årig har åbnet Klinik for Fodterapi i Laurbjerg

Melanie Kristensen er stadig glad for fødder og dem ser hun en del af, efter at hun som 24-årig åbnede sin fodklinik på Østergade i Laurbjerg i sidste år i september. Det seneste nye skud på stammen er, at hun som statsautoriseret fodterapeut faktisk kan få skaffet et tilskud fra den offentlige sygesikring, hvis du skal have behandlet dine fødder, selvfølgelig for en lidelse såsom nedgroede negle, eller andre ting der kræver behandling. Klinikken ligger på Østergade i Laurbjerg i nyindrettede lokaler og Melanie Kristensen, der blev uddannet sidste år i juli var ikke længe om at etablere sin egen klinik i den by hun selv har boet i igennem to år. Efter flere år som butiksudlært kom drømmen om at etablere sit eget og få måneder efter at diplomet med statsautoriseret fodterapeut kom i hus, blev drømmen til virkelighed. Selv er hun oprindelig fra Hadsten og moderen er også fodterapeut, så hun har det ikke fra fremmede.

Publiceret 04 January 2011 23:30