Centralkroen skifter ejer

Centralkroen i Hadsten er nu købt af René Birk Hansen, der har ledet den det sidste års tid

Af
Af John Nielsen

www.pingvinnyt.dk

Det Eksklusive Kokkeri Hadsten Aps, der har drevet kroen siden december 2001, har solgt kroen til René Birk Hansen.
René har gennem det seneste års tid fungeret som daglig leder af Centralkroen, men overtager nu altså også ejerskabet.
?Det er en forretning i god drift vi sælger? siger Niels W Møller, der er direktør i Det Eksklusive Kokkeri, ?og da René jo kender forholdene, er der også alle muligheder for en god forretning for ham fremover?.
Niels W Møller, eller måske bedre kendt som Høkeren, mangler dog ikke arbejde fremover.
?Vi driver jo også Solveigs Smørrebrød i Hadsten, Ulstrup Kro, Funders Delikatesser i Randers og restaurant Mejeriet på Mols, så der er rigeligt at se til? fortsætter Niels.
Han og Solveig ønsker at lægge flere kræfter i Solveigs Smørrebrød og udvikle konceptet med flere firma frokostordninger, ligesom der har været en stigende omsætning i ?mad ud af huset? til buffeter og større arrangementer.
René Birk Hansen overtager en gammel hæderkronet Kro på bedste plads centralt beliggende i Hadsten.
Kroen drives i dag som en bodega, og er kendetegnet ved den gode atmosfære, hvor byens folk mødes til hyggeligt samvær, rafling, dart, kortspil, billard og pool.

Publiceret 06 January 2011 13:51