Frisør fanget af nettet

Hos Byens Frisør i Hadsten kan du nu bestille tid når det passer dig - 24 timer i døgnet

Af
Af John Nielsen

www.pingvinnyt.dk

Byens Frisør, Søndergade 14 i Hadsten, kan nu tilbyde online booking, så du kan bestille tid når det passer dig - 24 timer i døgnet. Når du bestiller tid via online booking, kan du i ro og mag nemt se hvilke tider der er ledige, og derefter vælge den der passer dig bedst, fortæller Bente Winther Frederiksen, indehaver af Byens Frisør i Hadsten. Første gang du vil bestille tid via online systemet, skal du angive din mailadresse og du får herefter tilsendt en adgangskode. Herefter kan du frit benytte systemet og se hvornår der er ledige tider og vælge den tid der passer dig bedst. Du kan også vælge hvilken frisør der skal betjene dig, og hvilken hårbehandling du havde tænkt dig. ”Vi har følt at mange gerne ville have denne mulighed” siger Bente Winther Frederiksen, der understreger: ”Selvfølgelig er du stadig velkommen til at ringe til os, ligesom du gerne må komme ind for at høre om vi har en ledig tid.”

Publiceret 11 January 2011 08:00