Johannes Simonsen er nu foreløbigt den eneste statsautoriserede revisor hos Carøe, Kvist & Jensen i Hammel, efter både Hans Kristian Carøe og Niels Bjerring Højbjerg er stoppet i firmaet. Foto Kian Johansen

Johannes Simonsen er nu foreløbigt den eneste statsautoriserede revisor hos Carøe, Kvist & Jensen i Hammel, efter både Hans Kristian Carøe og Niels Bjerring Højbjerg er stoppet i firmaet. Foto Kian Johansen

Revisor:

"Ydmyghed er vejen frem"

Johannes Simonsen har taget over efter Hans Kristian Carøe i Carøe, Kvist & Jensen. Han og firmaet vil fortsat være synlige i lokalområdet

Der ligger en meget simpel tanke bag Johannes Simonsens lederstil som leder af revisorfirmaet Carøe, Kvist & Jensen. "Det gælder om at have en ydmyg tilgang til tingene, når du overtager efter en så dygtig mand som Hans Kristian Carøe", lyder det fra den 52-årige statsautoriserede revisor, der siden 1. januar er blevet leder for revisor-kontorets 12 ansatte.

Medejer i firmaet

Han har været ansat i KPMG i Århus i 20 år, inden han gor godt to år siden kom til Hammel som medejer af Carøe, Kvist & Jensen, der har kontorer syv steder i Østjylland og 70 ansatte. I et års tid har der været et glidende generationsskifte. Mens Niels Bjerrrring Højberg stoppede i august, så fik Hans Christian Carøe sit otium her til januar og nu er Johannes Simonsen for tiden den eneste statsautoriserede revisor på kontoret, planen er at der skal være en mere inden for kort tid, lyder det fra Johannes Simonsen. "Vi har haft et helt utrolig godt forløb med generationsskifte. Det er nok fordi vi personligt minder meget om hinanden i vores faglige indgang til kunderne." Han betegner både sig selv og Carøe som personer, der både er professionelle, har humor og har et menneskeligt ansigt.

Udbygning eller?

Han tror på at lokalerne snart bliver for lille og pusler med planer om at bygge ud, hvis det er muligt. "Vi vil gerne vækste mere, men vi vil også gerne blive her i Østergade i Hammel, så det er lidt af et dillemma, men en udbygning kan komme på tale." Johannes Simonsen er klar i mælet når det gælder fremtiden. "Vi skal vedblive at være lige så nærværende og lokale som vi altid har været," lyder slutreplikken.

Publiceret 01 February 2011 10:00