Rex Petersen er ved at få lystfiskerudstyret hjem til den nye afdeling.

Rex Petersen er ved at få lystfiskerudstyret hjem til den nye afdeling.

Laurbjerg får lystfiskeren på krogen

Guns & Powder udvider butikken både fysisk og på net-shoppen

Af
Erling Baastrup

For seks år siden startede Rex Petersen sin forretning Guns & Powder i Laurbjerg. I starten på få kvadratmeter. Nu er den i alt oppe på 1100. Det handler mest om salg til jægere og sportsskytter. Den tilhørende website er Danmarks største af sin slags.
Nu udvider forretningen med en afdeling for lystfiskeren. De store, kendte mærker vil være repræsenteret, når starten går 21. marts. En website er også på vej.
”Jeg har valgt at bruge landets tre største distributører af grej til lystfiskerne,” fortæller Rex Petersen, der vil ansætte en mand i afdelingen, som har mere forstand på fiskeri end han selv har:
”Jeg er ikke selv fisker - sådan da, men da jeg blev inviteret på en fisketur på Randers Fjord, fangede jeg på begynderheld en aborre på 3.5 kg. Den største fanget på åbent vand i Danmark i otte år. siden da er jeg blevet mere og mere bidt af lystfiskeriet,” indrømmer Rex Petersen.

Få dyret fotograferet

”Idéen til lystfiskerafdelingen kom sig af, at vi her ved Laurbjerg har alle tiders fiskevand med store fisk, og mange turister efterspørger da også et sted, hvor de kan handle udstyr,” siger Rex Petersen.
Når alle og enhver ved, at lystfiskere praler af deres fangster, og når Rex nu også har et fotoatelier og kan fotografere, så var det nærliggende: ”Har du fanget din livs fangst, så tag den med ned i butikken og få den fotograferet i topkvalitet,” lover Rex Petersen.

Der skal ikke være tvivl om, hvad der er gang i her fra 21. marts.

Der skal ikke være tvivl om, hvad der er gang i her fra 21. marts.

Publiceret 13 March 2011 09:00