Ole Pedersen har forstand på spydstegte kyllinger, han har hjulpet de to fætre Feyzullah og Mustafa Tamer igang med Kyllinge Ekspres i Hammel. Foto Kian Johansen

Ole Pedersen har forstand på spydstegte kyllinger, han har hjulpet de to fætre Feyzullah og Mustafa Tamer igang med Kyllinge Ekspres i Hammel. Foto Kian Johansen

Kyllinger kommer på spyd

Kyllinge Ekspres åbner i John Frandsens tidligere lokaler på Østergade i Hammel

Alt er nyt hos Kyllinge Ekspres, der åbner onsdag 31. august.

"Det eneste vi ikke har rørt ved, er loftet," fortæller Mustafa Tamer, der sammen med sin fætter Feyzullah Tamer åbner deres butik, hvor de sælger spydstegte kyllinger, pommes frites og salat til.
Maskinen der spydsteger kyllingerne er splinterny, gulv, ståldiske og håndvaske er nyopsatte. Og inde bagved er indrettet yderligere et køkken.
"Der laver vi salaten, for vi vil ikke blande bakterier fra kyllingerne og det andet mad," fortæller Mustafa, der er udlært plastmager på Wavin. Han og fætteren har før haft pizzariaer i Skive, Resenbro og Brædstup, så de kender begge til madbranchen.

Kyllinge-idé fra Silkeborg

Nu vil de sælge kyllingerne fra deres hjemby, Hammel.
Ideen opstod, da de gik tur i Silkeborg og skulle have noget at spise. Det blev en mør, saftig spydstegt kylling og så blev de to ansatte på Wavin enige om at det også kunne gøres i Hammel.
Med god hjælp og gode opskrifter fra Ole Pedersen, der forhandler de maskiner der spydsteger kyllingerne gik de i gang. Resultatet åbner 1. september.
De to fortsætter med deres jobs på Wavin, men vil holde åbent 16.00-21.00, foreløbigt alle ugens dage.

Publiceret 30 August 2011 11:00