Personaledirektør Jesper Clausen og tillidsrepræsentant Gitte Rasmussen modtager diplom for den flotte indsats. Diplomet overrækkes af H.K.H. Prins Joakim, Maarten van Engeland, bestyrelsesformand i CSR Fonden og Mette Rønnau, direktør for Center for Aktiv Beskæftigelses Indsats.

Personaledirektør Jesper Clausen og tillidsrepræsentant Gitte Rasmussen modtager diplom for den flotte indsats. Diplomet overrækkes af H.K.H. Prins Joakim, Maarten van Engeland, bestyrelsesformand i CSR Fonden og Mette Rønnau, direktør for Center for Aktiv Beskæftigelses Indsats.

Nordisk Wavin får ros for ansvarlighed

Nordisk Wavin var med i opløbet om den prestigefyldte CSR-pris for sit arbejde med at indsluse og fastholde medarbejdere, der er i risiko for at ryge helt ud af arbejdsmarkedet.

Af
Erling Baastrup

Hammel-virksomheden Nordisk Wavin var i torsdags i Alsion i Sønderborg blandt de tre nominerede til den prestigefyldte CSR-pris, CSR People Prize for virksomheder med over 100 ansatte. Prisen gives hvert år til en dansk virksomhed, der gør en ekstra indsats for at indsluse og fastholde udsatte grupper på arbejdsmarkedet.

Miljø og ansvar

Dommerkomiteen sagde om Wavin:
*Socialt ansvar er en integreret del af virksomheden
*Stor indsats for at indsluse udsatte grupper på arbejdsmarkedet
*Stor indsats for at fastholde medarbejdere
*Sikrer godt arbejdsmiljø.

Gjort det i 55 år

Vinderen af CSR People Prize blev Pressalit, men selv om Wavin ikke gik hele vejen, så er Mette Klausen, HR-konsulent hos Nordisk Wavin, alligevel stolt.
"Bare det, at vi er nomineret til en så prestigefyldt pris, er en meget stor anerkendelse af det arbejde, Wavin har gjort i mere end 55 år. Lige siden grundlæggelsen – og længe før der var et begreb for det – har vi haft fokus på social ansvarlighed. Vi har målrettet forsøgt at tage hånd om de mest udsatte medarbejdergrupper," siger hun.
Ud af 360 medarbejdere er 11 procent af medarbejderne hos Wavin af en anden etnisk baggrund end dansk, ligesom 14 procent af medarbejderne er over 55 år. Derudover har virksomheden ansat medarbejdere med handicap såsom aspergers syndrom.

Publiceret 07 October 2011 12:45