For en måned siden var der julestemning i Stark i Hammel. Nu er der lukkestemning.

For en måned siden var der julestemning i Stark i Hammel. Nu er der lukkestemning.

Stark i Hammel lukker

Af
Erling Baastrup

Med virkning fra 31. januar lukker tømmerhandelen Stark i Hammel. Omkring halvdelen af medarbejderne har fået arbejde i andre af Starks afdelinger, mens resten er fyret, men på venteliste i Stark.

For lille afdeling

Om baggrunden for lukningen siger administrerende direktør Lars Hansen:
"At vi lukker afdelingen i Hammel skyldes flere ting. Det er svært trods stor indsats fra medarbejderne at agere i krisetider, når vi kræver en bestemt standard. Det gælder f.eks. åbningstider. Her er det svært at følge med, hvis afdelingen har færre end 14 medarbejdere. Da vi så har vores store lager i Brabrand, er afstanden til Hammel ikke særlig stor, så vores 20 lastbiler kan godt servicere området. Ikke mindst fordi vores kunder i Hammelområdet først og fremmest er håndværkere."

"Hammelområdet skal nu serviceres fra Brabrand," siger administrerende direktør i Stark, Lars Hansen.

Bygninger sælges

Der bliver ikke noget ophørsudsalg i Hammel. Varelageret overflyttes til andre afdelinger.
Når der er ryddet ud, bliver bygningerne sat til salg.

STARK

*STARK har i dag 95 byggemarkeder i Danmark og Grønland. *Divisionen DDT Detail blev oprettet i 1987, men i 2004 skiftede DDT Detail navn til STARK. *Det landsdækkende fællesskab bestod oprindeligt af 81 lokale trælaster i DT Group

Publiceret 25 January 2013 11:30