Sådan kommer den nye HpH-bygning til at se ud. Lokalt har HpH i øvrigt stået for byggeriet af BJ Trading i Thorsø.

Sådan kommer den nye HpH-bygning til at se ud. Lokalt har HpH i øvrigt stået for byggeriet af BJ Trading i Thorsø.

Erhvervsnyt:

Ekspanderende byggefirma flytter til Søften

HpH Totalbyg har nu 16 mand på kontorerne og 60 mand i marken, men satser på at vokse vokse.

Af
Erling Baastrup

  I 2012 flyttede HpH Totalbyg til Randers. Bemandingen af kontorerne steg fra fire til 16. Firmaets egne folk i marken oppe på 60 personer. Dertil kommer så en del underentreprenører.
Med byggestart om fire uger og indflytning om fem måneder skyder firmaets domicil op på adressen Rho 1 i Søften.

Der bliver 1600 etagemeter til rådighed. Heraf går halvdelen til lager.

”Vi vil i starten leje halvdelen af kontorarealet ud, men vi får rammerne til at ekspandere,” fortæller Jacob Westergreen, der sammen med Anders Bach ejer HpH Totalbyg.

Byggeriet giver mulighed for at vokse til 40 i kontorerne og 200 på byggepladserne. Og intet tyder på, at væksten ikke fortsætter.

Firmaet har spidskompetencer inden for opførelse af industrihaller, ridehaller og idrætshaller over hele landet.

Hvorfor til netop Søften?

”Der er flere grunde. Vi kommer tættere på vores arbejdspladser og vores medarbejdere på grund af placeringen ved motorvejen. Og så er grundprisen nok kun en tredjedel af den på den anden side af motorvejen,” siger Jacob Westergreen og føjer til: “Mange kommuner er blevet meget erhvervsvenlige. Det gælder også Favrskov, hvor vi kun har oplevet positive forløb." 

Publiceret 15 January 2016 11:00