Thomas Vandfoss får medejer

Søren Helm bliver medejer og får sin daglige gang hos Nybolig Bjerringbro.

Artiklens øverste billede

Den mangeårige Nybolig-mægler Thomas Vandfoss, der kommer fra Ulstrup, udvider nu ejerkredsen i sine to mæglerforretninger i Randers og Bjerringbro, der blandt andet sælger boliger i Ulstrup.

Ny medindehaver bliver Søren Helm, der har 21 års brancheerfaring. Søren Helm, 42, har været en del af Thomas Vandfoss’ hold siden marts 2021, fortæller de to i en pressemeddelelse.

»Det har været et helt naturligt skridt at invitere Søren Helm med i ejerkredsen af mine to forretninger. Det giver rigtig god mening at være to indehavere, der har faste gang i hver sin afdeling. Men Søren og jeg vil samtidig komme til at arbejde tæt sammen og løbende koordinere alt lige fra forretningsstrategier til diverse sagsmøder med vores medarbejdere,« siger Thomas Vandfoss.

»Vi ønsker begge at drive en fantastisk butik, hvor køber og sælger er midtpunkt, og hvor vi sikrer, at de får en rigtig god oplevelse, som de har lyst og til at fortælle positivt videre til venner og familie,« forklarer Thomas Vandfoss.

47 års mæglerhistorie

Det er ikke to tilfældige mæglerforretninger, der nu får en ekstra indehaver ombord. Thomas Vandfoss’ far, 76-årige Viggo Pedersen, grundlagde nemlig virksomheden i 1975 og drev indtil for et par år siden Nyboligs afdeling i Ulstrup, som blev lagt sammen med kontoret i Bjerringbro. Viggo Pedersen er faktisk stadig aktiv i firmaet og står i dag for salg og formidling af mindre landejendomme.

Men det er Thomas Vandfoss, der har været en del af forretningerne siden 1995, og Søren Helm, der fremover skal tegne de to forretninger udadtil.

»Vi understøtter hinanden godt i det daglige. Derfor ser jeg meget frem til nu at skulle drive forretningerne til næste niveau sammen med Thomas Vandfoss,« siger Søren Helm.

300 handler

I 2021 har Nybolig Kronjylland-Randers og Nybolig Bjerringbro tilsammen gennemført mere end 300 bolighandler. Og går du som boligejer med salgstanker, er rådet fra Thomas Vandfoss enkelt.

»I øjeblikket er udbuddet af boliger til salg meget lavt, men køberne er stadig i markedet, og derfor bliver boligerne hurtigt solgt. Vi ved erfaringsmæssigt, at mange venter med at sætte deres bolig til salg til foråret, da mange tror, at det er højsæsonen for salg. Men boligsælgere kan drage fordel af at sætte til salg nu, mens udbuddet er lavt. Når vi kommer hen i foråret, vil udbuddet vokse, og det vil give køberne flere boliger at vælge imellem,« siger han.

Thomas Vandfoss vil fortsætte sin daglige gang i Nybolig Kronjylland-Randers, mens Søren Helm hver dag er at finde i Nybolig Bjerringbro.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.