Lading-borger overtager ejendomsmægler-virksomhed

Christian Schulin-Zeuthen er i forbindelse med et generationsskifte blevet indehaver af Landbrugsmæglerne.

Artiklens øverste billede
Svend-Åge Bruun (til højre) har overdraget Landbrugsmæglerne til Christian Schulin-Zeuthen. Pressefoto

Christian Schulin-Zeuthen fra Lading har fra 1. marts 2022 overtaget ejendomsmæglervirksomheden Landbrugsmæglerne fra Svend-Åge Bruun.

Der er tale om et naturligt generationsskifte, og Svend-Åge Bruun fortsætter som mægler hos Landbrugsmæglerne, der blev etableret i 1970 og holder til i Vejle. Foruden den nye og tidligere indehaver består kontoret af fem mæglere, to advokatsekretærer og en sagsbehandler/bogholder.

Landbrugsmæglerne er en uafhængig ejendomsmægler, som er specialiseret i salg og rådgivning indenfor skov- og landbrug.

»Vores 50 år i branchen har givet os et stort netværk, ikke blot i Danmark, men også blandt andet i Holland og Tyskland. Vores dygtige team med dyb faglig kompetence og vores uafhængighed skal medvirke til, at vi også i fremtiden skal være den foretrukne mægler for mange danske landmænd, når de ønsker en vurdering og sælge deres ejendom,« siger Christian Schulin-Zeuthen.

Ringen er sluttet

Christian Schulin-Zeuthen er uddannet landmand, ejendomsmægler, regnskabsteknolog og HD1. Han begyndte som nyuddannet hos Landbrugsmæglerne i 2003 og skiftede i 2009 til Asmildkloster, hvor han fik ansvaret for landbrugets lederuddannelse på. I 2012 blev han lektor på Vejlby Landbrugsskole som underviser i etableringsfag, økonomi og ledelse/strategi.

I 2016 vendte han tilbage til Landbrugsmæglerne i Vejle, hvor han altså nu er blevet indehaver.

»Ringen er sluttet, kan man sige, og det har været en naturlig udvikling. Jeg glæder mig 100 procent til at have med kunderne at gøre og med vores gode medarbejdere plus en masse spændende opgaver og udvikling af virksomheden. Jeg glæder mig mindst 300 procent, og det mener jeg faktisk,« fortæller Christian Schulin-Zeuthen til Lokalavisen Favrskov.

Christian Schulin-Zeuthen er 44 år og bor med sin kone og fire børn i Lading, hvor familien flyttede til i 2005. I fritiden er han blandt andet aktiv som træner i Hammel GF’s fodboldafdeling. Han har været træner i den lokale fodboldklub, siden hans ældste søn, der nu er 20, var fem år.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.