Favrskovs iværksættere klarer sig flot

Iværksætterne i kommunen er så godt rustet, at de fleste fortsætter efter den treårige opstart. Også inden for eksport ligger Favrskovs nyetablerede i toppen.

Artiklens øverste billede
Gregers Petersen er leder af Østjysk Iværksættercenter.

Hos Østjysk Iværksættercenter glæder de tal, som nu er offentliggjort over iværksætternes situation, naturligvis centerleder Gregers Petersen:
"Hvis man ser på etableringsgraden, så ligger vi ikke særlig højt. Under gennemsnittet. Men vi udruster dem godt, så ikke ret mange må give op," siger centerlederen.
Det viser sig da også, at overlevelsesgraden ligger på 77 %, hvor kun Skive og Ringkøbing-Skjern ligger højere.

Rutinerede vejledere

"Forklaringen er efter min vurdering, at vi bruger rutinerede vejledere. Folk, der har prøvet på egen krop, hvad det vil sige at drive virksomhed. Andre steder er vejlederne mest unge, der kun har den teoretiske uddannelse," siger Gregers Petersen, der også mener, at det er en stor fordel, at iværksættercentret er i privat regi. Tallene for Silkeborg tog et dyk, da iværksætterne kom under Erhvervsrådet. "Jeg synes, det er godt, vi har begge dele i Favrskov, men hvis vi var under samme tag som Erhvervsrådet, kunne vi få lidt synergi," mener Gregers Petersen.

Eksport er vigtig

Statistikken fra Region Midtjylland viser også en anden tendens: Favrskovs Iværksættere ligger på 2.-pladsen lige efter Århus, når det gælder om at lave virksomheder, der satser på eksport.
"Det er vi stolte af. Vi gør meget ud af at pointere, at vi ikke kan leve af at klippe hinanden, men også, at den udbredte opfattelse hos begynderne, at de kun skal være alene, sjældent er holdbar, når vi snakker eksport," forklarer Gregers Petersen.

Mange konsulenter

De store hovedområder inden for erhverv er ikke særlig meget repræsenteret i Favrskov?
"Det går meget i bølger. I øjeblikket startes mange konsulentvirksomheder. Typisk af folk, som er blevet afskediget fra en virksomhed, men som har både kompetencer og et godt netværk. De etablerede virksomheder kan så bruge konsulenterne, som jo så ikke er ansat i fuldtidsstillinger," siger Gregers Petersen.


Et godt eksempel på en etableret eksportvirksomhed er Dansk Affaldsminimering i Ulstrup.
Valg af branche har tidligere bl.a. initieret mange håndværkere i en periode, mens der før det var fokus på coaching og personudvikling.
Helt i bund i Favrskov ligger turismen, når man vil starte ny virksomhed.
I øvrigt er det sådan, at en ny iværksætter typisk giver arbejde til yderligere halvanden person.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.