Han strammer strengene
Flemming Selmer Nielsen har startet selmershop.dk, der opstrenger ketsjere og sælger badmintonartikler
Selmershop.dk, er navnet på en ny service og salgsvirksomhed i Hammel.
Virksomheden har dels en internet-afdeling, hvor produkter i forbindelse med badminton sælges og forhandles, dels en mere lokal funktion, hvor alle typer af ketsjere opstrenges. Det er også muligt at bestille tøj gennem hjemmesiden.
Flemming Selmer Nielsen fra Hammel forhandler ketsjere fra Taiwanesiske Winex, et for mange danskere ret ukendt mærke.
"Kvalitetsmæssigt kan de måle sig med andre kendte mærker, nogle af den er identiske med nogle af de andre mærker der kan købes, da de alle kommer fra samme fabrik, beliggende på Taiwan. Priserne er dog noget mere moderate, lige som det som oftest er muligt at teste nogle forskellige ketsjere inden køb finder sted," fortæller han.
Tøjet er primært fra Spanske Joma, som har et bredt udvalg til en fornuftig pris.
"Jeg ønsker at kunne tilbyde en bedre service med hensyn til opstrengninger end andre kan," lyder visionen.
Og han har et stort udvalg af farvede strenge og farvede grip til badmintonketsjere På den måde kan den enkelte spiller lave helt sin egen ketcher, hvilket allerede har vist sig at være et ønske, både hos unge og gamle.
Ketsjerne strenges op på en elektronisk opstrengningsmaskine, og forsynes alle med ketcherlogo efter opstrengning. Det er dog muligt at få andre print på strengene, eksempelvis smileys og andre tegn. Som en ekstra service, tilbyder Selmershop.dk at sende en SMS når en ketsjer er færdigopstrenget og klar til afhentning.
"Ideen til virksomheden kom af, at jeg selv og min søn har købt mange opstrengninger rundt omkring, ofte af svingende kvalitet og holdbarhed. Jeg besluttede derfor selv at prøve at lave opstrengninger, og har efter nogen tid opnået en erfaring og ekspertise, som gør at kvaliteten er ensartet høj. Dette sker blandt andet også ved at gennemgå ketsjerne før opstrengning, da der tit er andre årsager til at strengene springer, end bare slitagen fra fjerbolden."