Tandlæge Pipi med tandlægestol og akvarel.

Tandlæge Pipi med tandlægestol og akvarel.

Tandlægen og patienten udstiller i Søften

Møllegalleriet i det gamle Møllehus i Søften præsenterer i sin næste udstilling i maj-juli to akryl- og akvarelmalere

Af
Af Erling Baastrup

De to udstillere i Møllehuset i Søften er en tandlæge, Pipi alias Inge Lise Madsen, og hendes patient Ulla Sten Mikkelsen. De har ud over tænder også en fælles interesse for at male.
Tandlæge Pipi fortæller:
"Jeg startede med at male for ca. 10 år siden. Jeg har været på kursus hos FOF i akvarelmaling fem gange hos Alek Krylov og på kursus hos Art Jamming i Stjær i acrylmaling to gange hos Tina Kolding. Jeg maler selv mødekort til mine patienter, når de skal komme igen. Foruden malerarbejde laver jeg også andre kreative ting som f.eks. filtning, strikning og smykkefremstilling."
Ulla Sten Mikkelsen:
"Jeg har altid haft lyst til at tegne og male, men lysten blev til alvor da jeg i 2007 meldte mig til en malerejse i Sydfrankrig. Siden har jeg deltaget i flere rejser arrangeret af Birgit Dalstrup, Tulstrup og i kurser hos Tina Kolding, Stjær og Peter Lundberg, Låsby. Mit foretrukne maleredskab er et plastic-Dankort, og jeg maler både figurativt og abstrakt. Jeg bruger først og fremmest akrylmaling, men også akvarel, oliekridt, tusch, oliemaling, sandspartel, aviser, træspåner, tape og metalfolier."
Der er fernisering søndag 9. maj kl. 15-18, hvor der er en lille forfriskning i Møllehuset, Skolevej 5, Søften

Ulla Sten Mikkelsen.

Ulla Sten Mikkelsen.

Publiceret 01 May 2010 03:00

Foredrag i Ø. Velling Forsamlingshus