Fra besøget hos Gunnar Stavnsbo (med hvidt skæg).

Fra besøget hos Gunnar Stavnsbo (med hvidt skæg).

Pil, porse, valnød, hæg og lyng

I lørdags fik deltagerne i kryddersnapsetur til Fårvang en sammenhæng mellem disse fem planter

Af
Af Erling Baastrup

Den lokale afdeling af Danmarks Naturfredningsforening drog i lørdags til Fårvang. De fik bl.a. svaret på, hvordan pil, porse, valnød, hæg og lyng hænger sammen. De har det til fælles, at der kan laves en velsmagende kryddersnaps af dem alle. Det fortalte Danmarks fremmeste kryddersnapse-ekspert, Gunnar Stavnsbo, deltagerne om. Alle planterne står i hans egen have sammen med et utal af andre kryddersnapseplanter. Gunnar Stavnsbo i Faarvang, der er en levende legende inden for kryddersnapsens verden, gennemførte sammen med Danmarks Naturfredningsforening for 5. gang en vellykket snapsetur. Gunnar Stavnsbo øste af sin viden, men gav dog deltagerne den kedelige besked, at dette var hans sidste arrangement. Han bliver snart 85 år og vil tillade sig at gå på pension.

Publiceret 27 September 2010 11:21